Laktoseintolerance

Laktoseintolerance er en lidelse, der giver symptomer i forbindelse med indtagelse af mælk. Laktoseintolerance skyldes mangel på enzymet laktase, der nedbryder mælkesukkeret laktose, så det kan optages i tarmen. Læs om symptomerne på laktoseintolerance, få gode råd til behandling samt et overblik over det, du kan spise.

Symptomer på laktoseintolerance

Symptomerne på laktoseintolerance er hovedsageligt mavegener, fx rumlen i maven, mavesmerter, oppustethed, luftafgang og diarré. Symptomerne kan optræde på forskellige tidspunkter efter, du har indtaget mælk eller mejeriprodukter. Der kan gå alt fra 15 minutter til 6 timer, før symptomerne opstår, hvilket i nogle tilfælde gør det svært at udpege laktoseintolerance som årsag til symptomerne. Det er desuden forskelligt fra person til person, hvor meget mælk eller mejeriprodukt du kan indtage, før du oplever symptomerne. Som regel tåler man lidt mælk eller mejeriprodukt, men øges indtaget, kan det medføre de ubehagelige symptomer.

Hvad er laktose?

Laktose, også kaldet mælkesukker, er mælkens naturlige kulhydrat. Den komælk, der normalt drikkes i Danmark, består af 90 % vand. Hovedparten af de øvrige bestanddele er protein, kulhydrat og fedt samt en lang række vitaminer og mineraler, hvoraf de vigtigste er calcium, phosphor, jod, kalium, vitamin B₂ (riboflavin) og vitamin B₁₂. Komælk indeholder normalt 0,1-3,5 % fedt (afhængigt af om det drejer sig om skummet-, mini-, let- eller sødmælk), 3,5 % protein og 4,5-5,0 % kulhydrat i form af laktose.

Laktose er et såkaldt disakkarid. Det betyder, at laktose er sammensat af to sukkermolekyle; glukose og galactose. For at laktose kan blive optaget i kroppen, skal det nedbrydes til de enkelte sukkermolekyler i tarmen. Denne spaltning sker ved hjælp af enzymet laktase, der dannes i tyndtarmslimhinden. 

Hvad er laktoseintolerance?

Personer med laktoseintolerance producerer ikke tilstrækkelig af laktase i slimhinden i tyndtarmen til at nedbryde laktose til glukose og galactose. En større mængde laktose vil derfor ende i tyktarmen, som forårsager, at den osmotiske gradient trækker vand ud i tarmlumen, hvilket medfører diarré.

Derudover vil de tilstedeværende tarmbakterier (mælkesyrebakterier) begynde at nedbryde laktosen under dannelse af frie fedtsyrer og en række luftarter: hydrogen, metan og kuldioxid. Disse luftarter forårsager en udspilning af tarmen og giver anledning til oppustethed, mavesmerter, luftafgang og diarré.¹

Laktoseintolerance er ikke farligt, men symptomerne kan være meget ubehagelige og hæmmende for dit velvære. Man skal dog være opmærksom på at lignende symptomer kan ses ved ubehandlet cøliaki og irritabel tyktarm. Spørg din læge, hvis du er i tvivl om, om din krop reagerer uhensigtsmæssigt på mælk og mejeriprodukter.

Primær og sekundær laktoseintolerance

Primær laktose intolerance er den mest almindelige form og er en genetisk betinget enzymdefekt, som bevirker en nedsat eller manglende produktion af enzymet laktase. Det betyder, at man ikke kan fordøje for store mængder laktose. Primær laktoseintolerance opstår meget sjældent før 2-3 års alderen og rammer ca. 3-8 % af befolkningen i Norden.

Sekundær laktoseintolerance er en forbigående reduktion af enzymet laktase. Sekundær laktoseintolerance kan opstå i forbindelse med en mavetarminfektion, cøliaki (glutenintolerance) eller andre betændelser og sygdomme i tarmen. Ved disse sygdomme kan sekundær laktoseintolerance opstå, men tilstanden går som regel over i løbet af kort tid (1-2 uger). Varigheden afhænger dog af den underliggende årsag og kan variere fra uger til måneder.

I forbindelse med kroniske tarmlidelser, som eksempelvis ubehandlet cøliaki, får man ofte sekundær laktoseintolerance. Symptomerne hos disse personer aftager, når glutenfri diæt - som er behandlingen ved cøliaki - har været benyttet i nogle måneder.

Hvem rammes typisk af laktoseintolerance?

Spædbørn og småbørn har generelt en god evne til at fordøje laktose, da modermælken indeholder en stor mængde af mælkesukkeret. I løbet af opvæksten vil denne evne dog blive nedsat i mere eller mindre grad.

I Skandinavien er ca. 3-8 % af befolkningen ramt af laktoseintolerance. Globalt set anslås det, at udbredelsen ligger på ca. 75 %. Der findes flest mennesker, der er laktoseintolerante i Asien og Afrika. Den lavere udbredelse i Danmark skyldes et genetisk træk, der gør danskerne i stand til fortsat effektivt at fordøje laktose i voksenalderen. Det genetiske træk er en mutation, som anslås at være sket for ca. 10.000 år siden i befolkningen i Norden - netop hos de folk, der opdrættede malkekvæg. Mutationen spredte sig hurtigt gennem generationer, idet evnen til at kunne tåle mælk i voksenalderen, viste sig at være en udviklingsmæssig fordel, da mælken kunne give en kontinuerlig tilførsel af vigtige næringsstoffer. 

Diagnosticering af laktoseintolerance

Husmandsmetoden

Denne metode er en ”udelukkelsestest”, hvor man undgår mejeriprodukter et par dage, og efterfølgende drikker 2-3 glas mælk for så at observere eventuelle symptomer. Oplever man mavegener, fx luft i maven, diarre og oppustethed, har man muligvis laktoseintolerance.

Laktosebelastning

Forud for denne test skal man have fastet i minimum 8 timer. Metoden starter med, at man måler fasteblodsukkeret (mængden af glukose i blodet), hvorefter man drikker en bestemt mængde laktose opløst i væske (typisk 50 g hos voksne). Ved at måle blodsukkeret med korte mellemrum i de efterfølgende 2 timer, kan man se, om enzymet laktase er til stede i tyndtarmen. Blodsukkeret vil stige markant, hvis laktase spalter laktose til glukose og galactose. Hvorimod hvis enzymet mangler, vil blodsukkeret ikke stige i forhold til udgangsværdien (fasteblodsukker), fordi laktosen bevæger sig videre i tarmsystemet uden at komme over i blodbanen.

Pustetest

Ved denne test undersøges udåndingsluft efter indtagelse af mælkesukker. I udåndingsluften kan man måle de luftarter, der udvikles i tarmen, når de tilstedeværende mælkesyrebakterier nedbryder laktosen.

Gentest

En gentest består af en blodprøve, som sendes ind til analyse på et laboratorium. Prøven afdækker udelukkende en arvelig disponering. Den kan dermed bekræfte eller afkræfte en arveligt betinget laktasemangel hos voksne.

Hvordan behandles laktoseintolerance?

Får du konstateret laktoseintolerance er der forskellige former for behandling. Det er ikke nødvendigt at undgå mælkebaserede fødevarer - dog skal indtaget styres, så det passer til din individuelle tolerance.

Det anbefales at indtage mælk og mejeriprodukter i små doser hen over dagen samt at indtage produkterne løbende og i forbindelse med et måltid i stedet for på tom mave. Det sænker mavetømningshastigheden, der medfører, at laktosen bevæger sig fra mavesækken til tyndtarmen i små doser. Afhængigt af niveauet og typen af tolerance kan de fleste indtage en vis mængde laktose, typisk en daglig mængde på 10-12 g svarende til ca. 2,5 dl mælk. Den individuelle tolerance varierer dog. 

Hvilke fødevarer er der laktose i?

Mælk og mejeriprodukter (yoghurt, skyr, creme fraiche, smør, fløde, ost, mv.) er den primære kilde til laktose. Et glas mælk på 2 dl indeholder ca. 9-10 g laktose, mens yoghurt indeholder betydeligt mindre, nemlig 5 g i 2 dl yoghurt naturel. Der er kun en rest af laktose tilbage i ost, der er lagret over 8 uger, fx ca. 0,001 g i en skive (25 g) danbo ost.

Der er desuden mange andre fødevarer, der indeholder laktose. Det kan være fødevarer, der indeholder mælkepulver, fx chokolade samt præfabrikerede fødevarer såsom brød/bagværk, fiskefrikadeller, fiskeboller, pølser, kødpølse, salami eller leverpostej.

Produkter uden laktose

Der findes forskellige laktosefrie produkter på markedet, fx laktosefri mælk, skyr, ost, hytteost, creme fraiche og yoghurt.

Laktosefrie produkter skal markedsføres i overensstemmelse med mærkningsforordningen, hvilket vil sige, at producenterne kan anvende mærkerne ’laktosefri’ ved fødevarer med maks. 0,01 g laktose pr. 100 g og "lav laktose" eller "laktosefattig" ved fødevarer med maks. 1 g laktose pr. 100 g. Er du i tvivl, kan du altid kigge på ingredienslisten.

Desuden kan man købe laktase-supplementer på apoteker og i helsekostbutikker. Laktasekapsler eller -piller kan hjælpe til at fordøje laktose, hvis det indtages sammen med mælk og mejeriprodukter.

Fødevarer såsom kokosmælk og andre plantebaserede drikke (soya-, havre-, ris-, og mandeldrik) indeholder ikke laktose. Plantebaserede drikke har ikke noget med mælk at gøre, og deres sammensætning er generelt meget forskellig fra mælk. Nogle af produkterne kan være tilsat calcium og andre vitaminer og mineraler, og det vil stå på produktet, hvis det er tilfældet. Der gælder særlige råd om at begrænse hvor meget børn får af visse plantedrikke, pga. uønskede stoffer. Det gælder primært soyadrik (isoflavoner) og risdrik (arsen). Plantebaserede drikke kræver således opmærksomhed på berigelse og øvrig kostsammensætning for at dække næringsbehov.

Mælkeprodukter med lavt laktoseindhold

En tommelfingerregel er, at de fleste hårde skæreoste stort set er laktosefrie, idet de har et meget lavt indhold af laktose. Det skyldes, at laktosen bliver nedbrudt af de bakterier, der er med til at modne osten. Se en liste over de oste der har et meget lavt indhold af laktose.

Kilder: