Mælkens betydning for kræft

Kræft er en sygdom, der berører mange danskere. Men hvad er kræft, og hvorfor bliver nogen ramt af sygdommen? Her kan du blive klogere på sygdommen og få en grundig gennemgang af mælkens betydning for kræft.

Hvad er kræft?

Kræft, også kaldet cancer, er en sygdom, der opstår, hvis kroppens celler begynder at vokse uden kontrol og uden formål.

I tilfælde af at cellerne begynder at vokse ude af kontrol, er der risiko for, at de udvikler sig til svulster. Overordnet skelnes der mellem godartede svulster (benigne tumorer) og ondartede svulster (maligne tumorer). En godartet svulst kan oversættes til en godartet knude er fx vorter, bindevævsknuder i brystet eller muskelknuder i livmoderen. Ondartede svulster kaldes kræft. Kræft kan ikke være godartet, men man kan tale om, at den er mere eller mindre aggressiv i sin vækstform.

Hvorfor får man kræft?

Der findes forskellige årsager til, at man får kræft. Livsstil, miljø, arv og biologiske faktorer kan have betydning.

Man kan få kræft, fordi nogle af kroppens celler muterer af sig selv ved et uheld. Alle organer i kroppen indeholder stamceller. Stamcellerne forsyner organerne med nye celler ved at dele sig, efterhånden som de gamle celler bliver slidt op. Når en stamcelle deler sig, opstår der ofte fejl. Fejlene kaldes mutationer, og de opstår helt tilfældigt i stamcellens dna. Ofte betyder fejlene ikke noget, men efterhånden som vi bliver ældre, ophobes mutationerne i stamcellen. Sammenhængen mellem alder og kræft kan forklares med, at jo flere gange en stamcelle deler sig, jo flere gange skal DNA-et kopieres. Jo flere gange DNA-et kopieres, jo større er chancen for at der opstår fejl, og i værste fald for mange fejl.

Ca. 75 % af de kræfttilfælde der opstår, kommer fra det, man kalder ’kroppens overflader’ eller fra kroppens kirtler. Denne form for kræft kaldes ’carcinomer’. Kroppens overflader henviser til både de indvendige og udvendige overflader, dvs. huden, lungerne eller mave-tarmkanalen. Kirtlerne er fx bryst og prostata. Fælles for kræft i disse områder er, at de næsten alle bliver hyppigere med alderen, da risikoen for, at der er ophobet genfejl, stiger, jo ældre cellerne bliver.

Andre former for kræft forekommer inde i organerne og skyldes oftest, hvad man kan kalde ’bygningsfejl’. Disse kræfttilfælde er ikke så hyppige, men i modsætning til ’overfladekræft’ forekommer de også hos børn og unge. Nogle mennesker er arveligt disponerede til at få kræft. Visse former for brystkræft findes også i denne gruppe. Har ens forældre eller søskende haft for eksempel den arvelig form for brystkræft, er det vigtigt at holde ekstra øje med tidlige stadier af kræft.

Årsager til kræft

Der findes mange årsager til kræft. Ofte er årsagen et samspil mellem faktorer. Rygning, overvægt, alkohol og uv-stråling fra solen og solarier øger risikoen for kræft. Men også miljømæssige faktorer, fx kræftfremkaldende stoffer på arbejdspladsen, har betydning.

Desuden kan nogle være arveligt disponeret for at udvikle kræft – cirka fem pct. af alle kræfttilfælde skyldes arvelige forhold.

Rygning og kræft

Rygning er den største risikofaktor for kræft. To ud af ti kræfttilfælde skyldes rygning. Cirka hvert fjerde dødsfald i Danmark skyldes rygning. Røgen indeholder giftige stoffer, som er den vigtigste risikofaktor for kræft ikke alene i lunger, strube, mund og næse, men også spiserøret og blæren. 

Mangel på motion er også en risikofaktor. For lidt motion kan øge risikoen for tarmkræft og brystkræft.

 

Antallet af kræfttilfælde er stigende – både i Danmark og i resten af verden. Det skyldes, at vi bliver flere mennesker i Danmark, og at vi bliver ældre. 

I 1940érne var der i Danmark knap 9.000 nye kræfttilfælde om året, mens der i dag (seneste tal er fra 2018) er lige over 44.000. Udover en højere gennemsnitsalder er der også flere rygere, der drikkes mere alkohol, vi er mindre fysisk aktive, mere overvægtige og solbader mere sammenlignet med i 1940’erne.

Se alle nøgletal om kræft.

Kræftformer 

Der er forskel på, hvilke typer af kræft der rammer henholdsvis mænd og kvinder. Blandt mænd er de mest hyppige former kræft i prostata, lunger og hudkræft, mens det blandt kvinder oftest er kræft i bryst, lunger og tyktarm. Nedenfor ser du de fem hyppigste kræftformer hos mænd og kvinder. 

De fem hyppigste kræftformer hos kvinder i 2018:

Kræftform	Antal tilfælde
Brystkræft	4.994
Lungekræft	2.498
Tyktarmskræft	1.611
Hudkræft, ej modermærkekræft	1.567
Modermærkekræft	1.440

 

De frem hyppigste kræftformer hos mænd i 2018:

Kræftform	Antal tilfælde
Prostatakræft	4.674
Lungekræft	2.388
Hudkræft, ej modermærkekræft	2.056
Tyktarmskræft	1.698
Blære og andre urin veje	1.674

Se alle nøgletal om kræft.

Hvad betyder kosten for kræft?

Kosten har en betydning for udvikling af kræft men med det sagt, er der mange forskellige faktorer, der har betydning for, om man får sygdommen. Med hensyn til kost viser flere undersøgelser, at fuldkorn, grøntsager og frugt kan være med til at forebygge, at man bliver syg, og en kost rig på kostfibre kan beskytte mod udviklingen af kræft i tyk- og endetarm. Omvendt viser undersøgelser, at særligt rødt kød fra firbenede dyr (okse, svin og lam) kan øge risikoen for kræft i tyk- og endetarm. Det gælder særligt, hvis kødet er forarbejdet, dvs. røget, saltet eller tørret.

Det vigtigste er at undgå at blive overvægtig og at spise en varieret kost, så man får alle de næringsstoffer, som kroppen har brug for.

Mælks betydning for kræft

Spørgsmålet om mælks rolle i forhold til kræft optræder jævnligt i medierne, og det diskuteres, om der er en sammenhæng mellem indtag af mælk og mejeriprodukter og forekomsten af kræft.

Der er blevet lavet en række undersøgelser af sammenhængen, men ikke alle resultater er helt klare i deres konklusion. Det skyldes ofte, at undersøgelserne er kohortestudier/befolkningsundersøgelser, hvor man alene kan se mulige sammenhænge mellem fx kost og forekomst af sygdom. Denne type undersøgelse kan ikke sige noget om en direkte årsagssammenhæng.

DER ER IKKE NOGEN OVERBEVISENDE SAMMENHÆNG MELLEM MÆLK OG UDVIKLING AF KRÆFT, NÅR MAN SER SAMLET PÅ BEFOLKNINGSUNDERSØGELSERN
- Kræftens Bekæmpelse, Mælk og kræft

Helt overordnet konkluderer Kræftens Bekæmpelse, at mælk og mejeriprodukter ikke har nogen effekt på forekomsten af kræft, og at de derfor ikke ser nogen grund til at anbefale hverken at sænke eller øge sit indtag af mejeriprodukter.

Nogle studier har kigget på sammenhængen mellem væksthormonet IGF1 i blodet og forekomsten af kræft, da der ofte ses et højere indhold af IGF1 hos kræftpatienter. Det er dog uklart, om det forhøjede indhold af IGF1 skyldes kræften, eller om IGF1 er skyld i kræften. Mælk kan være med til at øge indholdet af IGF1 i blodet, hvilket har ført til en mistanke om, at der evt. er en sammenhæng mellem mælk og kræft. Man skal dog være opmærksom på, at indholdet af IGF1 i blodet påvirkes af mange forskellige faktorer, fx stiger IGF1 indholdet, når man er fysisk aktiv, og IGF1 indholdet stiger også med alderen og med stigende vægt.

De misforståelser, der findes vedrørende mælkeprodukter og kræft, stammer hovedsageligt fra den opfattelse, at der i komælk findes hormoner eller proteiner, der kan være skadelige. Det skal bemærkes, at kunstige hormoner til fremme af vækst er forbudt i den danske og europæiske mejeriindustri. Da mælk er et naturligt produkt, kan der være spor af naturlige hormoner i mejeriprodukter, men de nedbrydes under fordøjelsen. I produkterne er indholdet af disse hormoner også meget små, og under alle omstændigheder langt mindre end den mængde vores krop selv producerer.

Læs mere om mælk og hormoner her.

Kræft i tyktarm og endetarm

På baggrund af den eksisterende viden om sammenhængen mellem mælk og mejeriprodukter og forekomsten af kræft, konkluderer Kræftens Bekæmpelse, at:

MÆLK OG ANDRE MEJERIPRODUKTER BESKYTTER SANDSYNLIGVIS MOD UDVIKLING AF TYK- OG ENDETARMSKRÆFT, FORMENTLIGT PGA. MÆLKENS INDHOLD AF CALCIUM.
- Kræftens Bekæmpelse, Mælk og kræft

Overordnet set er det faktorer som overvægt, type 2-diabetes, indtag af forarbejdet kød, alkohol og rygning der øger risikoen for kræft i tarmen, mens fibre, fuldkorn, mælk og mejeriprodukter i kosten ser ud til at reducere risikoen. Det vides ikke præcis, hvorfor mælk ser ud til at have en beskyttende effekt, men hypotesen er, at især indholdet af calcium i mælken binder blandt andet galdesyrer i tarmen. En anden mulig forklaring kan være, at mælk og mejeriprodukter har en direkte hæmmende effekt på tarmcellernes deling.

Den internationale organisation WCRF (World Cancer Research Fund) har i deres seneste rapport om kræft i tyktarm og endetarm (fra 2017) konkluderet, at indtaget af mejeriprodukter sandsynligvis beskytter mod kræft i tarmen, og at evidens-niveauet er ‘stærkt’. Rapporten konkluderer også, at for hver 200 ml mælk om dagen, reduceres risikoen for tarmkræft med 6 %, mens 400 g mejeriprodukt om dagen reducerer risikoen med 13 %.

Brystkræft og mejeriprodukter

På baggrund af den eksisterende viden om sammenhængen mellem mælk, mejeriprodukter og forekomsten af kræft, konkluderer Kræftens Bekæmpelse, at:

DER ER IKKE NOGEN SAMMENHÆNG MELLEM INDTAG AF MÆLK OG RISIKO FOR BRYSTKRÆFT.
- Kræftens Bekæmpelse, Mælk og kræft

Der er mange forskellige faktorer, der har indflydelse på risikoen for at få brystkræft – både livsstilsfaktorer og mere arveligt relaterede faktorer. Mellem 5 og 10 % af brystkræfttilfælde i Danmark menes at være relateret til arvelige forhold. 

Overordnet set er forekomsten af brystkræft tæt knyttet til det kvindelige kønshormon østrogen. Alle kvinder producerer østrogen, og det er naturligt og nødvendigt for, at kroppen kan fungere. Men det viser sig, at den mængde af østrogen, som kroppen udsættes for, har betydning for risikoen for at udvikle brystkræft. Jo mere østrogen, jo højere risiko. Den øgede mængde østrogen kan medvirke til, at normale celler i brystet omdannes til kræftceller.

Det betyder, at faktorer der nedsætter mængden af østrogen i kroppen, fx graviditet og amning er med til at reducere risikoen, mens faktorer der øger mængden af østrogen i kroppen, som fx tidlig menstruation, sen overgangsalder og hormontilskud i forbindelse med overgangsalder er med til at øge risikoen. Overvægt, især overvægt efter overgangsalderen, øger også risikoen, højst sandsynlig fordi fedtvævet producerer en vis mængde østrogen. Fysisk aktivitet er med til at nedsætte risikoen for at få brystkræft, både fordi fysisk aktivitet er med til at forebygge overvægt, men også fordi fysisk aktivitet tilsyneladende sænker østrogen-niveauet.

Brystkræft er væsentlig hyppigere i den vestlige verden (Europa, USA, Canada) sammenlignet med fx Asien og Afrika. Dette har ledt forskerne på sporet af, at den vestlige livsstil spiller en rolle. Én af livsstilsfaktorerne er alkoholindtaget, hvor der ses en tydelig sammenhæng mellem indtag af alkohol og forekomst af brystkræft.

Kræft i blæren

Der er kun lavet ganske få undersøgelser af sammenhængen mellem mælk og blærekræft. Disse peger i retning af, at mælk har en beskyttende effekt, men viden er endnu for mangelfuld til, at man kan sige noget med sikkerhed.

På baggrund af den eksisterende viden om sammenhængen mellem mælk og mejeriprodukter og forekomsten af kræft, konkluderer Kræftens Bekæmpelse, at:

DER ER IKKE NOGEN SAMMENHÆNG MELLEM MÆLK OG RISIKO FOR BLÆREKRÆFT.
- Kræftens Bekæmpelse, Mælk og kræft

Man ved ikke så meget om årsagerne til blærekræft, men undersøgelser tyder på, at især rygning er kritisk, men også udsættelse for en række forskellige kemiske stoffer kan øge risikoen. Det drejer sig fx om arsen, stenkulstjære, visse mineralolier og dieseludstødning. Fysisk aktivitet ser derimod ud til at nedsætte risikoen.

Kræft i æggestokkene

Arvelighed, rygning og overvægt ser ud til at være de vigtigste faktorer i forhold til at udvikle kræft i æggestokkene. Derudover er sygdommen følsom overfor østrogen lige som brystkræft, hvorfor graviditet og amning og tidspunkt for overgangsalder har en betydning. Tidligere undersøgelser viste en svag sammenhæng mellem indtag af sødmælk og denne kræftform, men nyere undersøgelser har ikke kunne påvise denne sammenhæng. Kræftens Bekæmpelse konkluderer derfor også:

DER ER IKKE NOGEN SAMMENHÆNG MELLEM MÆLK OG RISIKO FOR KRÆFT I ÆGGESTOKKENE.
- Kræftens Bekæmpelse, Mælk og kræft

Prostatakræft

Modsat de andre kræfttyper, er der for prostatakræft en række befolkningsundersøgelser, som har vist en mulig sammenhæng mellem en høj indtagelse af mælk og risikoen for at udvikle prostatakræft. Dette hænger højst sandsynlig sammen med, at et højt indhold af calcium muligvis øger risikoen for at udvikle prostatakræft.

Den internationale organisation WCRF (World Cancer Research Fund) har i deres seneste rapport om prostatakræft (fra 2014) konkluderet, at sammenhængen mellem indtag af mejeriprodukter og forekomst af prostatakræft er ’begrænset’ – de bruger begrebet ’limited evidence’ modsat ’strong evidence’.
Men der er undersøgelser, der taler både for og imod på dette område, så der er stadig usikkerhed om sammenhængen mellem prostatakræft og mejeriprodukter.

De to seneste metaanalyser på området² (Aune et al 2015; Lu et al 2016) peger begge på en sammenhæng mellem et højt indtag af mælk og en øget forekomst af prostatakræft blandt mænd. Det er dog vigtigt at bemærke, at begge disse undersøgelser bygger på kohorte-undersøgelser, altså undersøgelser hvor man følger større grupper af mennesker igennem længere tid, og hvor mulige sammenhænge alene bygger på sygdomsforekomst og selvrapporterede kostindtag. Kohorte-undersøgelser kan ikke sige noget om årsagssammenhænge.

På baggrund af den eksisterende viden om sammenhængen mellem mælk og mejeriprodukter og forekomsten af kræft, konkluderer Kræftens Bekæmpelse, at:

DER ER EN MULIG SAMMENHÆNG MELLEM EN HØJ INDTAGELSE AF MÆLK OG EN ØGET RISIKO FOR UDVIKLING AF PROSTATAKRÆFT.
- Kræftens Bekæmpelse, Mælk og kræft

Det er dog vigtigt at holde fast i WCRF’s hovedresultat i forhold til at forebygge prostatakræft, nemlig at bevare normalvægten. De finder nemlig en tydelig sammenhæng (’strong evidence’) mellem overvægt og forekomst af kræft i prostata.

Livsstilsfaktorer med betydning for udviklingen af kræft

Der mangler stadigvæk viden om, hvad årsagen til de fleste kræftsygdomme er. Man kigger derfor i stedet på, hvilke parametre der kan øge risikoen for at få kræft. Forskning har vist, at miljø, arv og livsstil er faktorer, som kan øge risikoen for visse kræftformer.

Det er dog ikke sådan, at alle der bliver udsat for disse kræftfremkaldende faktorer, får kræft. Nogle er mere sårbare end andre på grund af arvelige forhold. Virus, visse kemikalier og stråling kan også være med til at fremkalde kræft.

Bliv klogere på kræft hos Kræftens Bekæmpelse.

 

 

Kilder:

1.  Huncharek et al. (2008) Dairy Products, Dietary Calcium and Vitamin D Intake as Risk Factors for Prostate Cancer: A Meta-Analysis of 26,769 Cases From 45 Observational Studies. Nutrition and Cancer, vol. 60(4), pp. 421-441).
2: Aune et al. (2015) Dairy products, calcium, and prostate cancer risk: a systematic review and meta-analysis of cohort studies. Am J Clin Nutr. 2015 Jan;101(1):87-117.