Knogleskørhed (osteoporose) – en udbredt knoglesygdom

Brud på arme og i hoften behandles som andre brud med gips eller bandage, men hvis bruddet i hoften sker i en høj alder, kan det betyde en nedsættelse af førligheden, selvom der sættes ind med genoptræning. Svage knogler i rygsøjlen kan ligeledes medføre en nedsættelse af førligheden, fordi porøse ryghvirvler kan ’falde sammen’ og gøre ryggen krumbøjet.

Hvem får knogleskørhed?

Knogleskørhed kan ramme alle, men forekommer fortrinsvis hos mennesker over 60 år. Nogle af de mere simple brud i eksempelvis underarmen kan dog ske allerede fra 50-års alderen.

Kvinder får oftere knogleskørhed end mænd, idet ca. hver tredje kvinde får et brud, der skyldes knogleskørhed. For mænds vedkommende gælder det ca. hver syvende. Hoftebrud er et af de største problemer i denne sammenhæng, idet heling og genoptræning er sværere, når man bliver ældre. Både nedsat førlighed og livskvalitet er desværre ofte en konsekvens af brud i hoften blandt ældre.

Knogleskørhed er arvelig og kan som sådan ikke kureres. Men livsstil spiller en stor rolle og der er heldigvis meget, man kan gøre for at forebygge brud. Også hvis man har haft det første brud.

Ca. 550.000 danskere lider af knogleskørhed, og hovedparten lever med sygdommen uden at være klar over det. Antallet af danskere med knogleskørhed er stigende, både fordi vi bliver ældre, og fordi flere aspekter af den moderne livsstil (f.eks. stillesiddende arbejde) ikke er gode for vores knogler.

Hvordan opdages knogleskørhed?

Man har ingen symptomer på porøse knogler, da knogleskørhed ikke giver smerter eller andet ubehag så længe, der ikke er opstået brud. Derfor ved mange ikke, at de lider af knogleskørhed.

Arvelighed er en vigtig faktor, så du skal være opmærksom, hvis der er knogleskørhed i familien. En knoglescanning kan let afsløre, om knoglerne er blevet porøse.

Jo før knogleskørhed opdages, jo større er muligheden for at undgå brud. Derfor er det er en god ide at være opmærksom på disse risikofaktorer:

• Knogleskørhed i familien
• Tidligere knoglebrud i voksenalderen, som skete under dagligdagsgøremål
• Tidlig overgangsalder (før 45 år)
• Hvis du er meget tynd (BMI under 18,5)
• Rygning
• Når du er ældre end 80 år gammel
• Længere tids brug (mere end 3 mdr.) af præparatet prednisolon (binyrebarkhormon)

Hvis flere af disse forhold er aktuelle, er det vigtigt at sætte ind med forebyggelse eller tale med sin læge.

Hvad er symptomerne på knogleskørhed?

Knogleskørhed udvikler sig normalt uden symptomer og forårsager ikke smerter eller andet ubehag så længe, der ikke er opstået brud. Det kan derfor være svært at vide, om man har sygdommen. En speciel scanning – en DXA-scanning – af hofter og rygrad (en enkel, smertefri scanning) er lige nu den mest præcise og pålidelige måde til at vurdere knoglemassen og tilstedeværelsen af eller risikoen for knogleskørhed.

Tegn, du bør være opmærksom på at fortælle til lægen, er pludselige og alvorlige rygsmerter, lavere højde og/eller en brækket knogle som følge af et let slag.

Hvad er årsagen til knogleskørhed?

Knogleskørhed er en såkaldt multi-faktoriel sygdom, dvs. en sygdom som skyldes en række forskellige faktorer. Der er altså ikke kun én årsag til sygdommen.

Arvelighed er den vigtigste faktor, så det er afgørende, at du er opmærksom, hvis sygdommen findes i nærmeste familie.

Udover arvelighed har en række livsstilsfaktorer også betydning for knoglesundhed, knoglestyrke og risiko for knoglebrud. Får man for lidt calcium og D-vitamin, kan det have alvorlige konsekvenser for knoglerne, da disse to næringsstoffer har stor betydning for knoglesundheden. 

En fysisk aktiv hverdag er vigtig, hvis du vil bevare din muskelstyrke og stærke knogler. Sidder du meget stille i din hverdag – eksempelvis med et almindeligt kontorjob, reduceres muskel- og knoglestyrken. Nedsat muskel- og knoglestyrke forstærker hinanden og øger risikoen for knogleskørhed.

En meget lav kropsvægt udgør også en øget risiko for knogleskørhed. Knoglerne tilpasser sig din daglige belastning, og hvis du vejer for lidt, bliver knoglerne for tynde.

Tidlig overgangsalder (før 45 år) øger risikoen for knogleskørhed, fordi knogletabet i forbindelse med overgangsalderen starter tidligere, og disse kvinder skal altså leve flere år med et lavt knoglemineralindhold.

Rygning og indtag af alkohol øger også risikoen for knogleskørhed på flere måder. Alkohol hæmmer de knogleopbyggende celler, mens rygning påvirker hormonbalancen negativt. Eksempelvis har rygere et lavere niveau af kønshormoner i blodet, hvilket medfører en nedsat opbygning af knoglevæv i ungdommen og et øget tab i voksenlivet og alderdommen. Herudover går kvinder, der ryger, tidligere i overgangsalder end kvinder, der ikke ryger.

Hvordan forebygges knogleskørhed?

Knoglesundhed og knoglestyrke bestemmes hovedsageligt af faktorer, som er uden for vores kontrol, såsom genetik, køn og alder. Der er dog faktorer, som kan kontrolleres, såsom vores kost og fysiske aktivitet. Disse aspekter er særlig vigtige i ungdommen, mens knoglerne stadig udvikler sig.

En afbalanceret kost med "knoglevenlige" næringsstoffer, som f.eks. calcium, phosphor, protein, vitamin D, zink og magnesium er vigtig. Mejeriprodukter som mælk, yoghurt og ost hører til blandt de bedste kilder til calcium, da calcium i mejeriprodukter er nemt at optage for kroppen. Calcium er nødvendigt for vedligeholdelse af normale knogler hele livet igennem. 

Mælk, yoghurt og ost indeholder også protein og phosphor, som bidrager til at vedligeholde normale knogler Det er også nødvendigt med regelmæssigt fysisk aktiv, der indebærer, at man bærer sin vægt (alle aktiviteter, hvor man lægger sin fulde vægt på fødder og ben). Det er f.eks. gåture, løb/jogging, tennis og de fleste former for holdsport. Andre knoglevenlige råd går ud på at holde en sund kropsvægt, undgå overdreven indtagelse af alkohol og afholde sig fra at ryge.

Fysisk aktivitet hvis du har knogleskørhed

Sundhedsstyrelsens retningslinje om at være fysisk aktiv i minimum 30 minutter om dagen gælder alle og selvfølgelig også dem, der har knogleskørhed.

Daglig fysisk aktivitet styrker knogler og muskler, så det er en god ide at være fysisk aktiv, også selv om du har fået konstateret knogleskørhed. Aktiviteter som gymnastik, løb, gang, havearbejde og andre aktiviteter, hvor kroppen bærer sin egen vægt, er rigtig gode til at styrke både musklerne og knoglerne.

For mennesker med knogleskørhed må konditionstræning ikke stå alene og skal kombineres med styrke- og balancetræning. Det er nemlig vigtigt at forebygge fald, når knoglerne bliver mere skrøbelige, og stærke muskler og en god balance mindsker risikoen for at falde.

Kroppen er skabt til at blive brugt, og når den udsættes for belastninger i form af sport eller et fysisk aktivt liv, er det med til at styrke muskler, knogler og led. Inaktivitet kan derimod være med til at svække musklerne og øge det knogletab, der kommer med overgangsalderen eller i alderdommen.

Du kan læse mere om knogleskørhed på Osteoporoseforeningens hjemmesidE

Her kan du hente brochuren 'Sunde knogler hele livet, som Mejeriforeningen har udarbejdet i samarbejde med Osteoporoseforeningen og professor, overlæge, dr.med. Bente Langdahl.

FAQ om osteoporose

Hvad er osteoporose?

Osteoporose, der er den mest udbredte knoglesygdom i verden, er en sygdom, hvor knoglernes svækkes, hvilket fører til øget risiko for knoglebrud. Det er en sygdom, som i stor udstrækning kan behandles og forebygges med kost, motion og evt. medicin. Hvis osteoporose ikke forebygges eller behandles, kan den udvikle sig og give smerter, invaliditet og tab af sin uafhængighed. Oftest er det knogler i håndleddet, hoften og/eller rygsøjlen, man brækker.

Hvor almindelig er osteoporose?

Osteoporose kan ramme både mænd og kvinder og selv børn, selv om det er sjældent. Det skønnes, at der p.t. er omkring 550.000 mennesker i Danmark, der lider af osteoporose, og at hver 3. kvinde og hver 7. mand over 50 år, vil få brud i løbet af deres levetid. Hoftebrud er et af de største problemer i denne sammenhæng, idet heling og genoptræning er sværere i en høj alder og førlighed og livskvalitet ofte nedsættes.

Hvordan kan jeg vide, om jeg har osteoporose?

Osteoporose udvikler sig normalt uden symptomer og forårsager ikke smerter eller andet ubehag, så længe der ikke er opstået brud. Det kan derfor være svært at vide om man har sygdommen. En speciel scanning – en DXA-scanning – af hofter og rygrad (en enkel, smertefri scanning) er lige nu den mest præcise og pålidelige måde til at vurdere knoglemassen og tilstedeværelse af eller risiko for osteoporose. Tegn, du bør være opmærksom på og fortælle til lægen er pludselige og alvorlige rygsmerter, lavere højde og/eller en brækket knogle som følge af et let slag

Hvad kan jeg gøre for at sikre en god knoglesundhed?

Knoglesundhed og knoglestyrke bestemmes hovedsageligt af faktorer, som er uden for vores kontrol, såsom genetik, køn og alder. Der er dog faktorer, som kan kontrolleres, såsom vores kost og fysiske aktivitet. Disse aspekter er særligt vigtige i ungdommen, mens knoglerne stadig udvikler sig. En afbalanceret kost med "knoglevenlige" næringsstoffer, som f.eks. calcium, phosphor, protein, vitamin D, zink og magnesium er vigtig. Mejeriprodukter er rige på flere af disse vigtige næringsstoffer. Det er også nødvendigt regelmæssigt at være fysisk aktiv, ved at deltage i aktiviteter, hvor man bærer sin vægt (alle aktiviteter, hvor man lægger sin fulde vægt på fødder og ben). Det er f.eks. gåture, løb/jogging, tennis og de fleste former for holdsport. Andre knoglevenlige råd går ud på at holde en sund kropsvægt, undgå overdreven indtagelse af alkohol samt afholde sig fra at ryge.

Hvilken rolle spiller mejeriprodukter for knoglesundheden?

Mejeriprodukter som mælk, yoghurt og ost hører til blandt de bedste kilder til calcium, da calcium i mejeriprodukter er nemt at optage for kroppen. Calcium er anerkendt for sin betydning for normal knoglevækst- og udvikling hos børn og for vedligeholdelsen af knoglerne livet igennem. Mælk, yoghurt og ost indeholder også protein og phosphor, som er vigtige for knoglesundheden.

Læs mere om mælk og knoglesundhed her.

Er det sandt, at mejeriprodukter gør vores kroppe mere sure?

Nej, denne gamle teori er blevet afvist flere gang. Teorien handlede om at proteiner i animalske fødevarer gjorde kroppen ”sur”, og at kroppen så brugte calcium fra knoglerne til at neutralisere denne syre. Dette er heldigvis ikke korrekt og både protein og andre næringsstoffer i mejeriprodukter, har en gavnlig effekt på knoglesundheden².

Kilder:

1: Osteoporoseforeningen (2020)

2: Fenton et al. (2009) Meta-analysis of the effect of the acid-ash hypothesis of osteoporosis on calcium balance. J Bone Miner Res. 2009 Nov;24(11):1835-40