Mælkens betydning for immunforsvaret
Hvilken betydning har mælk for immunforsvaret? Forværrer mælk forkølelse? Øger mælk slimproduktionen? Er der nogen sammenhæng mellem mælk og mellemørebetændelse? Hvad er fup og hvad er fakta? Bliv klogere her.
Hvad er immunforsvaret, og hvordan virker det?
Immunforsvaret, også kaldet immunsystemet, er kroppens forsvar mod infektioner forsaget af virus, bakterier, svampe og parasitter.1
Immunforsvaret genkender og angriber bakterier og virus, der trænger ind i kroppen og beskytter os dermed mod sygdomme. Immunsystemet spiller også en central rolle ved antiinflammatoriske sygdomme som ledgigt, kroniske tarmsygdomme, multiple sklerose og flere andre.
Mælkeallergi er et eksempel på immunforsvarets reaktion – i dette tilfælde på et mælkeprotein, som kroppen er overfølsom overfor.
Immunforsvaret består af et komplekst netværk af forskellige celletyper og signalstoffer. Immunforsvarets vigtigste celler er de hvide blodlegemer, som der findes flere forskellige typer af. De hvide blodlegemer dannes i knoglemarven og vandrer derefter med blodet rundt til f.eks. lymfeknuderne og milte, hvor de løser specialiserede opgaver i kroppens forsvar mod sygdomme.
Mejeri og immunforsvaret
Mælk, slim og snot
Slimproduktionen i de øvre luftveje er en helt normalt del af vores immunforsvar. En overproduktion af slim skyldes, at kroppen forsvarer sig mod de virus, bakterier og allergifremkaldende stoffer, som vi indånder.
Mælk er tidligere blevet anklaget for at øge slimdannelsen, men det er ikke tilfældet med mindre du lider af mælkeallergi, hvilket rammer ca. 2-3 % af små børn2. Forskning viser entydigt, at der derudover ikke er nogen sammenhæng mellem øget slimproduktion i hals, næse og luftvejene og indtag af mælk og mejeriprodukter.
Ved en forkølelse, et astmaanfald eller en allergisk reaktion (f.eks. høfeber) stiger slimproduktionen, hvilket kan være til gene og irritation. Studier tyder på, at mælk kan få spyt til at føles tykkere og dermed ændre mundfølelsen, men det er altså ikke på grund af øget slimdannelse.
Mælks betydning for astma og allergi
Flere undersøgelser har vist, at man hos spædbørn med særlig risiko for at udvikle allergi kan nedsætte risikoen for udvikling af fødevareallergi, hvis børnene udelukkende får modermælk eller højt hydrolyserede modermælkserstatninger i de første fire måneder.
Dette gælder specielt med henblik på at forebygge komælksallergi og børneeksem i de første fem-syv leveår. Der er ikke dokumentation for, at specielle diæter til gravide eller ammende mødre har en allergiforebyggende effekt.3
Mælk og mellemørebetændelse
Det er ikke videnskabeligt dokumenteret, at der er en sammenhæng mellem mælk og mellemørebetændelse. Der er derfor ingen grund til at udelukke mælk fra dit barns kost, hvis barnet lider af mellemørebetændelse. Læs mere om mælk og mellemørebetændelse her.
Kilder:
1. Sundhed.dk. Patienthåndbogen. Immunsystemet.
2. Astmabarn. Fup eller fakta.
3. Asmta-Allergi Danmark. Allergi og mælk.
FAQ
Immunforsvaret er kroppens naturlige forsvar mod virus, bakterier, svampe og parasitter. Det hjælper med at identificere og bekæmpe sygdomsfremkaldende mikroorganismer og spiller samtidig en vigtig rolle i kroppens håndtering af inflammation og allergiske reaktioner.
Mælk er en del af en varieret kost, men der findes ikke dokumentation for, at mælk svækker immunforsvaret. Immunforsvaret består af et komplekst netværk af celler og signalstoffer, som beskytter kroppen mod infektioner.
Nej. Forskning viser, at mælk og mejeriprodukter ikke øger slimproduktionen i næse, hals eller luftveje hos raske personer. Nogle oplever dog, at mælk kan gøre spyttet tykkere, hvilket kan give en fornemmelse af mere slim uden faktisk at øge slimdannelsen.
Der er ikke videnskabeligt belæg for at undgå mælk under en forkølelse. Den øgede slimproduktion ved forkølelse skyldes kroppens immunrespons på virusinfektionen og ikke indtag af mælk eller mejeriprodukter.
Mælkeallergi er en allergisk reaktion, hvor immunforsvaret reagerer på mælkens proteiner. Hos spædbørn med øget risiko for allergi kan amning eller højt hydrolyserede modermælkserstatninger i de første måneder være med til at reducere risikoen for blandt andet komælksallergi.
Der er ikke dokumentation for, at mælk generelt forværrer astma. Hvis en person har mælkeallergi, kan mælk udløse allergiske symptomer, men for personer uden mælkeallergi er der ikke påvist en direkte sammenhæng mellem mælk og forværring af astma.
Nej. Der findes ikke videnskabelig dokumentation for en sammenhæng mellem indtag af mælk og udvikling af mellemørebetændelse. Derfor anbefales det ikke at udelukke mælk fra barnets kost alene på grund af mellemørebetændelse.
Merete Myrup
Ernæringschef i Mejeriforeningen, Branchesekretariat mejeri, Landbrug & Fødevarer/Skejby
Merete Myrup er ernæringschef i Mejeriforeningen og for mejeriområdet i Landbrug & Fødevarer og har mange års erfaring med ernæring, sundhed og mejeriprodukter. Hun arbejder med evidensbaseret formidling af viden om mælk og mejeriers rolle i kosten – både i Danmark og internationalt.
Med en akademisk baggrund inden for ernæring og fødevarer arbejder hun i krydsfeltet mellem forskning, industri og offentlig kommunikation. Hendes arbejde omfatter analyse og formidling af videnskabelig viden om mejeriprodukters ernæringsmæssige egenskaber samt deres rolle i sunde og bæredygtige kostmønstre. Hun bidrager løbende til nationale og internationale faglige samarbejder og følger udviklingen inden for ernæringsforskning tæt.
Merete Myrup har desuden erfaring med undervisning og oplæg på universiteter og konferencer, hvor hun formidler komplekse ernæringsfaglige emner til både fagfolk og bredere målgrupper. Hun deltager aktivt i den offentlige debat om kost, sundhed og fødevarer og arbejder for at sikre en nuanceret og vidensbaseret tilgang til diskussionen om mejeriprodukter.
Faglige kompetencer og specialer
Ernæring og sundhed
Mejeriprodukters ernæringsværdi
Evidensbaseret formidling
Bæredygtige kostmønstre
Fødevareproduktion og forbrugeradfærd
Erfaring:
Mejeriforeningen / Landbrug & Fødevarer, Ernæringschef / Director of Dairy Nutrition. 2012 – nu
Arla Foods, Head of Corporate Nutrition. 2008 - 2012
Arla Foods, Nutrition Manager. 2006 - 2008
Arla Foods, Head of Department, Department of Nutrition. 1998 - 2006
Arla Foods, Nutrition Specialist. 1997 - 1998
Uddannelse:
Aarhus Universitet og Syddansk Universitet, Master i Offentlig Ledelse. 2019 - 2024
Scandinavian International Management Institute, SIMI, Managing Food & Beverage Innovation. 2000 - 2001
DTU – Technical University of Denmark, Ph.D., Biochemistry and Nutrition. 1992 - 1995
DTU - Technical University of Denmark, M.Sc. 1986-1992
Udvalgte indlæg og oplæg:
LandbrugsAvisen: Mit nytårsønske: Mindre enten-eller og mere både-og (2026) (indlæg)
Aarhus Universitet, MAPP-konference: Advantages and challenges when combining health and sustainability in food choices & paneldiskussion: Sustainability at any cost: Rethinking how we communicate about health and sustainability. 2026. (oplæg)
Mejeribrugets Dag: ’Mejeriprodukters betydning for mad til ældre’. 2026. (oplæg)
Ingeniørforeningen: Fødevarematricen – hvad er det og hvilken betydning har den? 2025. (oplæg)
Berlingske: Ernæringschef maner til ro i debatten om ultraforarbejdede fødevarer (2025)
Københavns Universitet, Summer School: Sustainable diets. 2024 & 2025. (oplæg)
Agro Food Park: Combining health, climate and other sustainability factors in future diets. 2024 (oplæg)
Avisen Danmark: Danskerne mangler viden om mejeriprodukters næringsværdi og rolle i en grønnere kost (2023)
Avisen Danmark: Debat: Har vi glemt sundhed, når vi taler om mad? (2023)
Ernæringsfokus konferencen. Hvad vil det sige at spise bæredygtigt? (oplæg)
Fagligt selskab for sundhedsplejersker & Magasinet Knogleliv: Hvad gør vi, når en generation af teenagepiger ikke får nok calcium? (2026)
Råd og Udvalg:
Danish Dairy Research Foundation, chair (siden 2026) i Coordination group Health & Nutrition. 1999 – nu.
Alliancen mod Underernæring (ALMU). 2021 – nu.
Københavns Universitet, Aftagerpanel for Fødevarer, Human Ernæring og Idræt. 2022 – nu.
Rådet for Sund Mad. 2022 – nu.
International Dairy Federation, repræsentant i Standing Committee Nutrition and Health. 1998 – nu.
European Dairy Association, repræsentant i Scientific Advisory Board Dairy Nutrition and Health. 2019 – nu.
European Milk Forum, repræsentant i Ernæringsgruppen. 2018 – nu.