PLANTEBASEREDE DRIKKE

Sojadrik, risdrik, havredrik og mandeldrik er blandt nogle af de mange plantebaserede produkter på markedet. Men kan plantedrikke bruges som et alternativ til komælk? Få svaret her.

Sojadrik, risdrik, havredrik og mandeldrik sælges ofte under navnet sojamælk, rismælk og havremælk. Drikkevarerne har dog intet med mælk at gøre, og de kan ikke anvendes som fuldgyldige alternativer til komælk. Faktisk er det ligefrem forbudt at markedsføre plantebaserede fødevarer under navne som ’mælk’, ’ost’ eller andre mejeriudtryk. Dette blev i 2017 fastslået ved EU-domstolen. Det er således ikke tilladt at markedsføre fx sojadrik som ’sojamælk’, da disse udtryk ifølge EU-lovgivningen er reserveret til animalske produkter.

Fødevarestyrelsen fastslår ligeledes, at plantebaserede drikke ikke kan anvendes som fuldgyldige alternativer til komælk. Dette uddybes i Fødevarestyrelsens PUBLIKATION.

Til sammenligning mangler de plantebaserede drikke vigtige næringsstoffer – det gælder ikke mindst calcium og i de fleste tilfælde også protein - medmindre næringsstofferne er tilsat. Derudover understreges det, at nogle plantebaserede drikke kan være tilsat store mængder sukker.

Derudover er der flere ting, man som forbruger skal være opmærksom på, hvis man drikker plantebaserede drikke afhængig af, om der er tale om sojadrik, risdrik, havredrik eller mandeldrik. Læs, hvad du skal være opmærksom på nedenfor. 

Sojadrik

Sojadrik er typisk fremstillet af vand og sojabønner.¹ Afhængig af mærket findes der også varianter, der er tilsat calcium og/eller andre vitaminer, rørsukker eller sirup for at søde, aromastoffer (fx vanilje eller kakao), og salt.² 

Sojadrik har, sammenlignet med mælk, et lavt indhold af calcium og vitaminer (medmindre produktet er beriget). Indholdet af protein er stort set det samme, men mælks indhold af protein er af højere kvalitet sammenlignet med sojadrik.³ Kvaliteten af animalske proteiner er god, fordi sammensætningen af aminosyrerne i høj grad svarer til den, vores krop har brug for.

Kvaliteten af proteiner er generelt højere i animalske fødevarer som kød, fjerkræ, fisk, æg og mejeriprodukter, mens den er lavere i vegetabilske fødevarer som korn, bælgfrugter, frø, nødder, grøntsager og frugt. Kroppens optag af protein er afhængig af fødevarens fordøjelighed. Proteiner fra vegetabilske kilder optages ikke helt så godt som protein fra animalske kilder.

Derudover skal du være opmærksom på, at soja indeholder isoflavoner, som er stoffer, der har østrogenlignende virkninger. Der er stadig usikkerhed om virkningerne af et højt indtag af disse stoffer i den tidlige barndom hos både piger og drenge. Sojadrik må derfor tidligst anvendes fra 2-årsalderen.⁴

Fordele og ulemper ved sojadrik

Fordele:

• Produktet er fri for laktose, hvilket kan være en fordel, hvis du lider af laktoseintolerance.
• Produktet indeholder ikke mælkeprotein, hvilket er en fordel, hvis du lider af mælkeallergi.

Ulemper:

• Flere af råvarerne (fx sojabønnen) er ikke dansk produceret.
• Produktet har et lavt indhold af calcium samt en lang række andre vigtige vitaminer og mineraler.
• Produktet kan indeholde sukker, sødestoffer og tilsætningsstoffer.
• Prisen er typisk højere end komælk.

Risdrik

Risdrik er typisk fremstillet af vand, ris, olie (fx solsikkeolie) og salt.⁵ Drikken produceres enten ved at mase risene og udtrække væsken eller ved at koge risene og blende dem med vand. Da produktionen af risdrik kræver en del vand samt udleder metan, er den derfor blandt de mindst klimavenlige af plantedrikkene.

Det naturlige indhold af calcium i risdrik er meget lavere end indholdet i mælk. Sammenlignet med havredrikken har risdrik et lidt højere indhold af calcium, men ligger stadig langt fra mælkens indhold. Calciumindholdet i ikke-beriget risdrikke kommer fra vandet i drikken. Risdrik består hovedsageligt af kulhydrater og har et meget lavt indhold af protein.

Derudover skal du være opmærksom på, at risdrik indeholder små mængder af det giftige og kræftfremkaldende stof arsen.⁶ Derfor bør små børn undgå både risdrik og riskiks. Særlig små børn under 10 kg bør ikke tilbydes risdrik som mælkeerstatning, da man risikerer, at deres daglige indtagelse af arsen bliver for højt.

Fordele og ulemper ved risdrik

Fordele:

• Produktet er fri for laktose, hvilket kan være en fordel, hvis du lider af laktoseintolerance.
• Produktet indeholder ikke mælkeprotein, hvilket er en fordel, hvis du lider af mælkeallergi.

Ulemper:

• En eller flere af råvarerne (fx ris) er ikke danskproduceret.
• Produktet har et lavt indhold af calcium.
• Produktet har et lavt indhold af protein.
• Produktet kan indeholde olier og andre tilsætningsstoffer.
• Produktet indeholder arsen, hvilket kan være skadeligt for børn.
• Prisen er typisk højere end komælk.

Havredrik

Havredrik er typisk fremstillet af vand, havre, solsikkeolie, inulin (kostfibre) og salt.⁷ Havredrik produceres ved at blende havren med vand og herefter sigte massen. Ser man på den klimamæssige belastning, så har produktionen en fordel sammenlignet med de andre plantedrikke, da havren kan dyrkes på vores breddegrader, og der dermed ikke er behov for transport.

Afhængig af mærket findes der varianter, der er tilsat calcium og/eller andre vitaminer, stabilisator og andre tilsætningsstoffer såsom maltodextrin (et kunstigt sødestof).⁸ 

Havredrik har et lidt højere indhold af calcium sammenlignet med sojadrik, men indholdet ligger stadig langt fra indholdet af calcium i komælk - medmindre produktet er beriget. Havredrik består hovedsageligt af kulhydrater og har et meget lavt indhold af protein.

Fordele og ulemper ved havredrik

Fordele:

• Produktet er fri for laktose, hvilket kan være en fordel, hvis du lider af laktoseintolerance.
• Produktet indeholder ikke mælkeprotein, hvilket er en fordel, hvis du lider af mælkeallergi.

Ulemper:

• Produktet har et lavt indhold af calcium.
• Produktet har et lavt indhold af protein.
• Produktet kan indeholde olier og andre tilsætningsstoffer.
• Prisen er typisk højere end komælk.

Mandeldrik

Mandeldrik er typisk fremstillet af vand, mandler, sukker eller anden form for kunstigt sødestof, stabilisator og emulgator.⁹ Afhængig af mærket findes der også varianter, der er tilsat calcium og/eller vitaminer.¹⁰ Mandeldrik produceres ved, at mandler blendes med vand. Der skal dog ikke særlig mange mandler til et glas mandeldrik – faktisk er der kun omkring 4-5 mandler i et glas.

Mandler kan ikke produceres ret mange steder i verden, og faktisk produceres 80% af verdens mandler i Californien. Produktionen kræver samtidig et stort vandforbrug, og derfor er mandeldrikken den plantedrik, der har den største klimabelastning.3 Dette fremgår også at Concitos Store Klimadatabase, hvor mandeldrik er noteret for 3,52 CO2e pr. kg, mens risdrik, havredrik og sojadrik ligger på henholdsvis 0,39, 0,37, 0,38 CO2e pr. kg..¹¹

Mandeldrik indeholder naturligt en meget lille mængde calcium sammenlignet med komælk. Derudover skal man være opmærksom på fedtindholdet i mandeldrik. Sammenlignet med skummet-, mini-, kærne- og letmælk indeholder mandeldrik op til dobbelt så meget fedt. Det er fortrinsvist umættet fedt, der betragtes som værende bedre end det mættede fedt. Men sammenlignes fedtindholdet i skummet-, mini- og kærnemælk med mandeldrik, så er der omtrent det samme indhold af mættet fedt.

Fordele og ulemper ved mandeldrik:

Fordele:

• Produktet er fri for laktose, hvilket kan være en fordel, hvis du lider af laktoseintolerance.
• Produktet indeholder ikke mælkeprotein, hvilket er en fordel, hvis du lider af mælkeallergi.

Ulemper:

• Prisen er dyrere sammenlignet med komælk.
• Produktet har et lavt indhold af calcium sammenlignet med komælk.
• Produktet har et lavt indhold af protein sammenlignet med komælk.
• Produktet har et højt indhold af fedt sammenlignet med komælk.
• Produktet kan indeholde olier og andre tilsætningsstoffer.
• Prisen er typisk højere end komælk.

Sammenligning af næringsindhold

I tabellen nedenfor kan du se næringsindholdet i minimælk holdt op mod soja-, havre-, mandel- og risdrik. Tallene er fra DTU Fødevareinstituttets Fødevaredatabank (www.frida.fooddata.dk).

I tabellen vises næringsstofindholdet pr. 100 gram af hhv. minimælk og plantebaserede drikke.

Du har brug for calcium og vitamin B12

Mælk indeholder en lang række vigtige mineraler og vitaminer. Faktisk er mælk en af de fødevarer, der naturligt indeholder flest forskellige næringsstoffer i samme produkt. Mælk er en god kilde til protein, calcium, phosphor, jod, kalium, vitamin B2 (riboflavin) samt vitamin B12.

Calcium er ofte et af de stærke argumenter for at drikke mælk. Det skyldes, at calcium er nødvendigt for vedligeholdelse af normale knogler og tænder. Knoglevævet er levende væv, og der sker en konstant nedbrydning og genopbygning af knoglevævet. Det er derfor vigtigt, at du får en løbende tilførsel af calcium gennem hele livet. Mineralet har også mange andre vigtige funktioner i kroppen. Calcium bidrager fx til en normal signaloverførsel mellem dine nervebaner. Mangel på calcium kan give muskeltræthed og i værste fald have konsekvenser for din knoglesundhed.

Indholdet af vitamin B12 er også en vigtig grund til at drikke mælk. Vitamin B12 bidrager til et normalt energistofskifte (omsætte mad til energi), til normal dannelse af røde blodlegemer og til at mindske træthed og udmattelse. Plantedrikke som soja-, ris-, havre-, og mandeldrik indeholder, modsat komælk, ikke B12-vitamin. Animalske fødevarer, såsom kød, æg og mejeriprodukter, er de eneste naturlige kilder til B12-vitamin, mens indholdet af vitaminet i planteprodukter er helt ubetydeligt.

Studier har vist, at især veganere og vegetarer er i risiko for at udvikle B12-vitaminmangel. Inden for de seneste 15 år har der været gennemført en række undersøgelser om forekomsten af B12-vitaminmangel hos voksne vegetarer. Data viser, at op mod 50 % af vegetarerne har B12-vitaminmangel.¹²