Svampe og porretærte
Særligt om efteråret bugner skovbunden af svampe. Vi giver dig her opskriften på en tærte, som er helt perfekt til dine selvplukkede (eller købte) svampe.
Ingredienser ( 2-4 personer )
Tærtefyld
- 600 gram porre i skiver
- 1 fed hvidløg
- 4 spsk olivenolie
- 250 gram svampe
- 2 tsk. timian
- 2 tsk. basilikum
- Salt og peber
- 3 æg
- 2 dl sødmælk
Tærtedej
- 200 gram speltmel
- 100 gram blødt smør
- 1/2 dl sødmælk
- Ca. 4 spsk. koldt vand
Sådan gør du
Ælt ingredienserne til dejen sammen - speltmel, blødt smør, sødmælk og vand.
Rul dejen ud og placér den i en tærteform. Forbag bunden ved 200 grader i ca. 10 minutter.
Svits porre og hakket hvidløg. Skær svampene i skiver, og tilføj til porrerne og steg i 2-3 minutter. Tilsæt krydderurter, salt og peber.
Læg grøntsagerne i tærtebunden. Pisk æg, sødmælk og salt godt sammen. Hæld æggemassen over grøntsagerne og bag tærten ved 200 grader i ca. 25 minutter.
Pr. person | |
KJ | 3585 |
Kcal | 857 |
Fedt (g) | 55,6 |
Kulhydrat (g) | 63,5 |
Protein (g) | 23,7 |
Kostfibre (g) | 7,98 |
Calcium (mg) | 266 |
Udregnet ud fra at portionen rækker til 3 personer. Andet inkluderer organiske syrer, alkohol og uspecificeret.
Kilde: VITAKOST (u.å.) HTTPS://WWW.VITAKOST.DK/DA/HJEM