MYTE 1: TRE GLAS MÆLK OM DAGEN DRÆBER
Er mælk farligt? Det spørgsmål stiller vi i den første af fire mytefilm. For nogle år siden væltede det frem med avisoverskrifter om den svenske undersøgelse, der havde påvist, at ”tre glas mælk om dagen dræber”. Men er det nu sådan, det rent faktisk hænger sammen?
Mange forbrugere har med god grund ikke glemt de skræmmende overskrifter, som den svenske undersøgelse skabte for nogle år tilbage. Undersøgelsen blev publiceret i 2014 af Karl Michaëlsson et al. fra Uppsala Universitet og blev i forskerkredse kaldt Uppsala-undersøgelsen. Den koblede indtaget af mælk til dødelighed og knoglebrud. Jo mere mælk, jo højere dødelighed. Studiet var en befolkningsundersøgelse med over 100.000 deltagere1.
Der er dog en del svagheder ved studiet, og koblingen mellem mælkeindtag og øget dødelighed er adskillige gange blevet afvist af store, internationale studier.
Hvad er et evidenshierarki?
For at forklare en af svaghederne ved Uppsala-undersøgelsen, må vi først og fremmest kigge på det, der i forskerverdenen kaldes for evidenshierarkiet. Der findes nemlig mange måder at lave videnskabelige undersøgelser på, og de forskellige metoder kan bruges til forskellige formål.
Det svenske studie er en befolkningsundersøgelse – et såkaldt kohortestudie. Som vist i figuren, ligger kohortestudier et stykke nede i evidenshierarkiet. Den metode, der benyttes i et kohortestudie, er nemlig ikke så god, når der skal siges noget om årsag og virkning. Et kohortestudie kan kun påvise mulige sammenhænge.
For eksempel kan et kohortestudie godt bruges til at undersøge, om der er mulige sammenhænge mellem indtag af mælk og udviklingen af forskellige sygdomme. Studiet kan dog ikke fastslå, om den pågældende adfærd (indtag af mælk) er den direkte årsag til udfaldet (udvikling af sygdom). Det skyldes bl.a., at der kan være mange andre faktorer, der påvirker udfaldet, end den ene der er blevet undersøgt. Hvis man vil bevise en sammenhæng, skal man benytte en anden type studie, nemlig et interventionsstudie (klinisk forsøg). Her bliver en gruppe mennesker udsat for den intervention, som man ønsker at måle effekten af.
Øverst i evidenshierarkiet ligger systematiske reviews. Dette er undersøgelser, der opsummerer den tilgængelige evidens på det område, man gerne vil undersøge – altså en beskrivelse af resultaterne af den pågældende litteratur på området. Systematiske reviews vil ofte indeholde en såkaldt metaanalyse: en statistisk analyse af resultaterne fra en række forsøg, der er tilstrækkeligt sammenlignelige.
Kigger man på de metaanalyser, der er tilgængelige for mælk og mejeriprodukter, er der intet grundlag for at påstå, at mælk øger risikoen for tidlig død.
Kritik fra egne rækker
I 2015 publicerede nogle af de samme forskere, som stod bag Uppsala-undersøgelsen, en metaanalyse om mælk. Denne analyse, som altså ligger højere i evidenshierarkiet end Uppsala-undersøgelsen, konkluderede lige modsat: Der er overhovedet ingen sammenhæng mellem indtag af mælk og højere dødelighed2.
Metaanalysen sammenholdt 12 større befolkningsstudier, som alle undersøgte sammenhængen mellem kost/motion og sundhed/sygdom. I analysen indgik undersøgelser fra USA, Storbritannien, Japan, Holland m.fl. side om side med den oprindelige svenske undersøgelse fra Uppsala Universitet.
Uppsala-undersøgelsen er blevet kritiseret af andre forskere og ernæringseksperter for at være baseret på et svagt datagrundlag. For eksempel blev deltagerne kun spurgt til deres kostvaner to gange i løbet af de 20 år, som undersøgelsen strakte sig over. Derudover var deltagerne med det højeste mælkeindtag samtidigt dem, der røg mest og havde den mest usunde livsstil generelt set.
Metaanalysen fra de selvsamme forskere bakker op om denne kritik. De påpeger således, at Uppsala-undersøgelsen er den af de 12 undersøgelser, som i både metode og resultater adskiller sig mest fra de øvrige – og dermed står alene med sin konklusion.
Andre metaanalyser på området, som tilsammen inkluderer data fra mere end 2,5 millioner mennesker verden over, påviser ingen sammenhæng mellem mælk og dødelighed3,4,5.
Det handler om mængder og kontekst
I sig selv giver det faktisk ingen mening at tale om enkeltstående fødevarer som enten sunde eller usunde i sig selv. Det handler nemlig til enhver tid om mængder og kontekst. Noget, som er godt for dig i begrænsede mængder, kan sagtens være farligt i store mængder. Mælk kan sagtens indgå i en sund og varieret kost. Som Fødevarestyrelsen også skriver i De officielle kostråd, er ca. 250 ml mælk eller mælkeprodukt og 1 skive ost (eller yderligere 100 ml mælk dagligt passende, når du spiser planterigt og varieret. Mængden gælder også for børn på 2-5 år6.
Kilder:
1:Michealsson et al. 2014. Milk intake and risk of mortality and fractures in women and men: cohort studies. BMJ 2014; 349
2: Larsson et al. 2015. Milk Consumption and Mortality from all causes, cardiovascular disease, and cancer: A systematic review and meta-analysis. Nutrients, 7, 7749-7763; doi:10.3390/nu7095363
3: Mullie et al. 2016. Daily milk consumption and all-cause mortality, coronary heart disease and stroke: a systematic review and meta-analysis of observational cohort studies. BMC Public Health. 2016 Dec 8;16(1):1236.
4: Soedamah-Muthu et al. 2011. Milk and dairy consumption and incidence of cardiovascular diseases and all-cause mortality: dose-response meta-analysis of prospectice cohort studies. AJCN, 93:158-71
5: O’Sullivan et al. 2013. Food Sources of Saturated Fat and the Association with Mortality: A Meta-Analysis. Am J Public Health, 103, no 9
6: Fødevarestyrelsen. De officielle kostråd. Vælg magre mejeriprodukter.
