HVAD ER BÆREDYGTIGHED?

Bæredygtighed er et begreb, der fylder meget og bruges i en række forskellige sammenhænge. I artiklen her sætter vi fokus på, hvad ordet bæredygtighed egentlig betyder, hvorfor det er relevant at snakke om, og hvilken rolle bæredygtighed spiller i det danske landbrug.


Definition af bæredygtighed - hvad betyder bæredygtighed?

Bæredygtighed knytter sig til flere ting, og der findes forskellige definitioner og opfattelser af bæredygtighed, ligesom begrebet også bruges i forskellige sammenhænge.

Bæredygtighed som begreb kom for første gang på dagsordenen i Brundtlandrapporten1 fra 1987. Rapporten blev udarbejdet på baggrund af et ønske fra FN og var den første til at fokusere på global bæredygtighed med en bred tilgang til begrebet, som inddrog både sociale, økonomiske og miljømæssige aspekter. I rapporten lyder det:

BÆREDYGTIG UDVIKLING ER EN UDVIKLING, SOM OPFYLDER DE NUVÆRENDE GENERATIONERS BEHOV UDEN AT BRINGE FREMTIDIGE GENERATIONERS MULIGHEDER FOR AT OPFYLDE DERES BEHOV I FARE
- Brundtlandrapporten, 1987

At leve bæredygtigt betyder altså, at man lever på jorden på en måde, der ikke går ud over de næste generationer.

Andre steder defineres bæredygtighed som et udtryk for en teknologi eller en kulturs slid på naturgrundlaget. I den ene ende af skalaen finder vi jæger- og samlerkulturer, der kan udnytte naturen med 100% bæredygtighed, hvor vi i den modsatte ende af skalaen finder teknologier og kulturer, som nedslider naturen i en grad, så de hele tiden må flytte for at finde nye ressourcer.

 

Hvorfor er bæredygtighed relevant?

Bæredygtighed er relevant, fordi de mange mennesker, der lever på kloden lige nu, slider på jordens ressourcer og har en levevis, der medfører ændringer på kloden, som ser ud til at få alvorlige konsekvenser for fremtidige generationer.

Det drejer sig både om tab af biodiversitet – altså nedgang i antallet af forskellige dyrearter, planter, insekter mv, voldsomt forbrug og pres på knappe ressourcer som f.eks. olie, og så de klimamæssige påvirkninger menneskets aktiviteter medfører – primært om de ændringer, der sker i vejret, som konsekvens af ændringer i atmosfærens indhold af drivhusgasser.

DRIVHUSGASSER

Drivhusgasser er en fælles betegnelse for de luftarter, der bidrager til drivhuseffekten som f.eks. kuldioxid (CO2), metan og lattergas. Når koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren vokser, får det temperaturen på jordet til at stige – det man kalder global opvarmning – og det påvirker klimaet på jorden.


Bæredygtighed i landbruget og fødevareproduktionen

Selvom mange forbinder bæredygtighed med klima, så er begrebet bredere. Det knytter sig også til f.eks. social bæredygtighed og økonomisk bæredygtighed.

Social bæredygtighed handler om grundlaget for livet på landet og muligheden for at opretholde job og arbejdspladser i landområder langt væk fra de store byer. Her spiller fødevareproduktionen en stor rolle, da store dele af den danske fødevareproduktion er placeret uden for de større byer. Det handler også om kultur og dyrkning og fremstilling af netop de råvarer, som passer ind i den danske madkultur, som rodfrugter, yoghurt, ost, æbler, pærer og blommer.

Økonomisk bæredygtighed handler bl.a. om, at landmanden/kvinden skal kunne leve af at dyrke eller fremstille fødevaren - altså at de kan sælge varerne til forbrugerne, få dækket deres omkostninger og samtidig tjene nok til at brødføde deres egen familie. Men økonomisk bæredygtighed handler også om, at de enkelte fødevarer skal være økonomisk tilgængelige for fleste mulige, for hvis ingen har råd til at købe varerne, er det ikke relevant at de bliver dyrket eller fremstillet bæredygtigt.

 

Produktion af fødevarer

Dyrkning og fremstilling af fødevarer udnytter jordens ressourcer og påvirker miljøet – nogle mere end andre afhængig af, hvor intensivt dyrkningen og fremstillingen foregår. Der er et stort fokus på at skabe en mere bæredygtig fødevareproduktionen i det danske landbrug.

En  forklaring på det store fokus kan findes i, at landbrug ofte går i arv i familier fra generation til generation. Det er derfor magtpåliggende for langt de fleste landmænd/kvinder at kunne aflevere jorden og bedriften i mindst lige så god stand, som de selv modtog den, for at sikre de mest optimale dyrkningsforhold for næste generation. 

I hele landbrugssektoren arbejdes der kontinuert på at gøre produktionen mere bæredygtig, f.eks. arbejdes der i mejerisektoren med nye fodertyper og -sammensætninger, der kigges på køernes genetik, og mejerierne optimerer på indsamling af mælk fra landmand til mejeri og vand- og strømforbruget.

LÆS MERE OM MEJERISEKTORENS TILTAG for en mere bærdygtig produktion HER.



Hvad er en bæredygtig kost?

Når man snakker om en bæredygtig kost og om at spise bæredygtigt er der, ifølge FAO – landbrugsorganisationen under FN, fire kriterier, der skal være opfyldt2. Kosten skal være:

  • Ernæringsmæssig tilstrækkelig, sikker og sund
  • Beskyttende og respektfuld over for miljøet
  • Kulturelt acceptabel
  • Økonomisk tilgængelig for alle
  • En bæredygtig kost handler dermed om mere end fødevarers CO2-aftryk.

Læs mere om emnet her.

Hvordan spiser jeg bæredygtigt?

Hvis man gerne vil spise bæredygtigt, er det vigtigt at huske på alle fire parametre i definitionen af bæredygtig kost. Bæredygtighed i relation til mad er en kompleks størrelse som ikke kun inkluderer graden af miljøpåvirkning, men også graden af positiv indvirkning en given fødevare har for befolkningen. En bæredygtig kost er med andre ord en kost, der balancerer hensynet til både menneskers sundhed og planetens sundhed.

Andre vigtige overvejelser knytter sig bl.a. til transporten af fødevaren. Det er vigtigt at vælge lokale fødevarer, da der så er mindre transport involveret i at varen er nået frem. Derudover skal man tænke på at vælge fødevarer, primært frugt og grønt, der er i sæson, så produktionen ikke involverer f.eks. opvarmning af drivhuse.

At mindske madspild er et af de parametre, der vil betyde allermest i bæredygtighedsregnskabet. Globalt set er det næsten en tredjedel af de fødevarer, der produceres, som enten tabes undervejs i produktionen eller smides væk. Ved at reducere madspild kan man virkelig gøre en forskel.

Til sidst kan man også med fordel kigge på snack-produkter i kosten – altså de produkter man spiser mellem måltiderne, på farten og i hyggestunder som f.eks. slik, kager, chips, kaffe, vin og øl. Snackprodukter bidrager sjældent med særlig mange næringsstoffer, ud over fedt og sukker, men mange af dem har et anseeligt klimaftryk. Faktisk bidrager de med 24 % af kostens samlede klimabelastning. Hvis man kan begrænse indtaget af disse produkter i sin kost, vil kosten både blive sundere og mere bæredygtig.

LÆS MERE OM en BÆREDYGTIG KOST HER.

 

Kilder:

1: Brundtland report. Report of the World Commission on Environment and Development: Our Common Future 

2: Food- and Agriculture Organization of the United Nations (FAO), 2010: Sustainable diets and biodiversity. Directions and solutions for policy, research and action

LÆS MERE HER