Metangas fra køer

Køer er de store syndere i klimaregnskabet. Sådan har det længe lydt i klimadebatten. Men hvordan er det nu, det hænger sammen? Hvorfor udleder køer metangas, og hvor meget belaster det egentlig klimaet? Det kan du blive klogere på her.

koer_metan

Køer udleder metangas

Koen producerer metan, som er en gas. Det hænger sammen med, at koen er en drøvtygger. Metanen kommer fra den mikrobielle nedbrydning, der finder sted i koens vom, når mikroorganismer hjælper koen med fordøjelsen af græs og andre plantematerialer, som indgår i dens foder.

Derfor er det faktisk ikke koen selv, der producerer metan men rettere de mikroorganismer, der lever i koens mave-tarmsystem. Disse mikroorganismer hjælper koen med at nedbryde foderet (bl.a. cellulose fra græs og andet grøntfoder) til stoffer, som koen kan optage. Mikroorganismerne producerer metan under denne proces, og det er den metan, som koen så bøvser eller slipper af med gennem udåndingsluften. Man taler ofte om ’koprutter’, men hovedparten kommer altså ud via bøvser og udåndingsluft.

Udledningen af metan fra en ko ligger på mellem 200 og 650 g metan hver dag. Hvor meget, der præcis er tale om, afhænger af, hvor meget foder koen spiser, og hvordan foderet er sammensat. Jo mere foder koen spiser, jo mere metan produceres der.

Hvordan påvirker metan klimaet?

Når man taler om drivhusgasser, tænker mange primært på kuldioxid (CO2), men også metan og andre gasarter virker som drivhusgasser. Navnet ’drivhusgasser’ har de fået, fordi de lægger sig som en dyne over jorden oppe i atmosfæren og hjælper med at holde på den varme, som solens stråler sender ned til jorden. Uden drivhusgasserne ville jorden være ca. -19 grader C og ubeboelig for mennesker. Drivhusgas-effekten holder jordens temperatur på et gennemsnit omkring 14 grader C, som gør den beboelig.

DRIVHUSGAS-EFFEKTEN

Drivhusgas-effekten kan beskrives som fornemmelsen af at komme ind i et varmt og fugtigt drivhus. Drivhusets vægge tillader kortbølgede solstråler at passere gennem glasset, men væggene holder på varmen ved at tilbageholde de langbølgede varmestråler. Drivhuset kan sammenlignes med jordens atmosfære, hvor “væggene” er drivhusgasser, partikler og skyer, som holder på varmen.

 

En række menneskelige aktiviteter, f.eks. afbrænding af olie og gas, har øget mængden af drivhusgasser i atmosfæren, og det påvirker jordens klima. Den øgede mængde af drivhusgas forrykker den naturlige balance i atmosfæren og medfører en temperaturstigning. Det er det, man kalder ’global opvarmning’.

Temperaturstigningen vil betyde, at isen ved polerne vil smelte, og vi vil se en stigning af vandstanden i havene og oversvømmelser af lavtliggende områder. Samtidig vil mere regnvejr i visse områder føre til oversvømmelser, mens andre områder vil opleve tørke. Flere og stærkere storme og orkaner er også en følge af klimaforandringer.

Lokalt i Danmark vil vi primært mærke klimaforandringerne som højere temperaturer, kraftigere regnskyl, evt. oversvømmelser og flere og kraftigere storme.

Ikke alle drivhusgasser påvirker klimaet i samme grad. Metan bidrager eksempelvis 25 gange mere til drivhusgaseffekten end CO2. Når man taler om en fødevare eller aktivitets (f.eks. en flyvetur) udledning af drivhusgasser, henvises der til den samlede udledning, og man indregner derfor alle de (forskellige) drivhusgasser, som produktionen giver anledning til. For mejeriprodukter vil det f.eks. sige, at man både medregner koens udledning af metan, lastbilen der har kørt mælken til mejeriet, tappemaskinerne og produktionen på mejeriet, osv.

Udledningen af drivhusgasser opgøres i CO2-enheder også kaldet CO2-ækvivalenter. For at kunne angive en samlet udledning kræver det en omregning, da forskellige drivhusgasser svarer til forskellige mængder CO2. Beregningen sker efter internationalt aftalte omregningsfaktorer, hvor f.eks. 1 kg metan svarer til 25 kg CO2, og 1 kg lattergas svarer til 298 kg CO2, fordi metan og lattergas har en stærkere drivhusgaseffekt end CO2.

Sådan kan metan-udledningen gøres mindre

Der arbejdes på mange områder for at nedsætte udledningen af drivhusgasser fra mejerisektoren. Specifikt med hensyn til udledningen af metan, kigges der på køernes foder og køernes genetik.

Der er lavet flere undersøgelser, der har vist, at ændringer i sammensætningen af køernes foder kan påvirke køernes fordøjelse og derved reducere udledningen af metan. Desværre er det endnu ikke noget, der for alvor har vist sig at være effektivt. Tilsætning af tang til foderet er en af de muligheder, der kigges på. Der forskes også i kunstige tilsætninger til foderet, som kan reducere dannelsen af metan, bl.a. et stof der hedder 3-NOP (3 nitro-oxy-propanol). Dette er dog stadig på forsøgsstadiet.

Der kigges også på at bruge nye foderemner, f.eks. hestebønner, der kan dyrkes lokalt i stedet for soja som importeres, og på at øge andelen af græs og græsensilage i foderet. Dette påvirker dog ikke mængden af udledt metan men snarere den kuldioxid, der enten spares i forhold til transport eller bindes i jorden ved dyrkning af græsset.

Man kigger derudover også på køernes genetik og kan, via avlsarbejde, udvælge de dyr, der har den mindste metan-udledning. Et større forskningsprojekt er i gang på dette område, hvor både Aarhus og Københavns universiteter og Viking Danmark medvirker.

Der er samtidig meget fokus på at udnytte gødningen fra køerne til produktion af varme i biogasanlæg, hvorved man både sparer afbrænding af fossile brændstoffer (kul og olie) og samtidig reducerer udledningen af drivhusgasser. Restproduktet fra biogasanlægget kan stadig udnyttes som gødning på markerne.

Danske malkekøer er klimavenlige

Selvom de danske malkekøer udleder CO2, så er de faktisk relativt klimavenlige. Sammenlignet med andre lande ligger Danmark nemlig flot, når man kigger på den samlede drivhusgasudledning pr kg produceret mælk. Dette hænger primært sammen med en høj foderudnyttelse, og at danske køer producere meget mælk. Nedenstående figur er den seneste opgørelse, hvor en række landes udledning er blevet undersøgt og sammenlignet. Her ses det, at Danmark har en udledning på lige over 1 kg CO2-ækvivalenter pr kg mælk, mens Bulgarien, som det dårligst-placerede land i EU, har en mere end dobbelt så stor udledning. Danmark ligger også lidt bedre end lande, vi normalt sammenligner os med, f.eks. Sverige, Holland og Tyskland.

De forskellige farver i søjlerne illustrer de forskellige processer i produktionen af mælk og kan forklares sådan her:

  • Blå: metan fra nedbrydningen i vommen
  • Gul: lattergas fra jorden pga. tilførsel af gødning
  • Grøn: udledning fra dyrenes gødning
  • Brun: kuldioxid fra omsætningen af plantemateriale i jorden
  • Grå: produktion af kunstgødning
  • Rød: brug af brændstof og elektricitet

 GHG_emission

Figuren er fra: Lesschen et al 2011. Greenhouse gas emission profiles of European livestock sectors. Animal Feed Science and Technology, 166-167, pp 16-28.