Græsmarker og feed no food

Feed no food er et koncept i landbruget, der handler om at fodre husdyr med råvarer, som mennesker ikke selv kan spise. I praksis betyder det, at køerne primært lever af græs, kløvergræs og andre græsmarksprodukter frem for afgrøder, der ellers kunne bruges direkte til menneskeføde. På den måde kan landbruget udnytte ressourcer mere effektivt og reducere konkurrencen mellem foder og mad til mennesker.

Græsmarker og klima

Græsmarker spiller en vigtig rolle i arbejdet med at reducere landbrugets klimaaftryk. Når græs dyrkes og holdes permanent i jorden, kan jorden opbygge kulstof og dermed lagre CO₂. Det betyder, at græsbaserede dyrkningssystemer kan bidrage til at reducere udledningen af drivhusgasser fra landbruget.

Samtidig kan græsfodring mindske behovet for importeret soja, som ofte transporteres over lange afstande og i nogle tilfælde er forbundet med skovrydning i andre dele af verden. Ved at bruge mere lokalt produceret foder kan landbruget derfor reducere både transport og klimabelastning.

Køer kan udnytte græs

Køer er drøvtyggere og har et fordøjelsessystem, der gør dem i stand til at omsætte græs og andre fiberrige planter til næringsrige fødevarer som mælk. Det betyder, at de kan omdanne biomasse, som mennesker ikke selv kan fordøje, til protein og andre næringsstoffer.

Feed no food-princippet er derfor et eksempel på, hvordan mælkeproducenter kan arbejde med mere bæredygtig mælkeproduktion. Ved at udnytte græsmarker og lokale ressourcer kan landbruget producere mælk, samtidig med at klimaaftrykket og konkurrencen om fødevarer reduceres.

Et eksempel på en gård med særligt fokus på udnyttelse af græsmarker er Hvanstrup ved Farsø. Her dyrkes kløvergræs på omkring 40 procent af markerne. Gården har omlagt produktionen til en ny type mælk, som Thise markedsfører under navnet GRÆSMÆLK. Mælken kommer fra køer, der udelukkende fodres med græs.

Græs har den fordel, at det kan binde kulstof i jorden og dermed bidrage til at reducere udledningen til atmosfæren. Samtidig betyder græsfodring, at landmanden kan mindske behovet for importeret soja – en råvare, der ofte produceres under problematiske forhold, kan føre til skovrydning og skal transporteres over lange afstande, før den når danske landbrug.

Hør mælkeproducent Torsten Wetche fortælle om GRÆSMÆLK-konceptet.