DINE FØDEVARERS CO₂-AFTRYK ER IKKE DET ENESTE, DER TÆLLER

Hvordan sammensætter man en kost, så den har det lavest mulige klimaaftryk? Det er et emne, der optager mange mennesker, og der bliver talt meget om CO₂-aftrykket fra vores fødevarer. Men CO₂-aftrykket er faktisk ikke det eneste, der tæller, hvis maden skal være bæredygtig. 

Er min kost bæredygtig? Det er et spørgsmål, som mange forbrugere stiller sig selv. I den forbindelse er det ofte CO₂-aftrykket fra fødevarerne, der bliver kigget på. Men CO₂-aftrykket er faktisk kun ét aspekt, når en bæredygtig kost skal defineres. Ifølge WHO og FAO, landbrugsorganisationen under FN, skal følgende fire kriterier være opfyldt, for at kosten kan betegnes som bæredygtig¹:

Maden skal være

• beskyttende og respektfuld overfor miljøet
• ernæringsmæssig tilstrækkelig, sikker og sund
• kulturelt acceptabel
• økonomisk tilgængelig for alle

Læs mere om bæredygtig kost her

Så meget belaster fødevarerne klimaet

Al produktion sætter et aftryk på klimaet, men nogle fødevarers klimaftryk er større end andres. Se herunder en tabel over forskellige fødevarers klimaftryk:

Kilde: Tabel over fødevarers klimaaftryk, Lisbeth Mogensen, Marie Trydeman Knudsen og John E. Hermansen, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi. DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug²

Hvordan beregner man CO2-aftrykket?

Når man skal beregne CO2-aftrykket fra en fødevare, medregner man udledningen af drivhusgasser i alle led i produktionen. For mejeriprodukter vil det f.eks. sige, at man både medregner koens udledning af metan, energiforbruget på gården, lastbilen der har kørt mælken til mejeriet, tappemaskinerne på mejeriet, osv. Det hele lægges sammen og omregnes til CO2-ækvivalenter. For det meste benyttes blot betegnelsen CO2-aftryk.

CO₂-aftrykket angives ofte pr. kilo fødevare. Det diskuteres dog, om det giver et retvisende billede af en given fødevare at sammenligne kilo til kilo, da det ikke tager højde for indholdet af næringsstoffer i fødevaren. Derfor vil man nogle steder kunne se CO₂-aftrykket angivet i forhold til f.eks. kalorier eller proteinindhold.

Klimavenlig og bæredygtig er ikke nødvendigvis det samme

Forskellige fødevarer indeholder forskellige mængder og typer af næringsstoffer. Nogle fødevarer indeholder få eller ingen, mens andre har mange. På samme måde har forskellige fødevarer forskellige klimaaftryk. 

Når man sammensætter sin kost, er det hensigtsmæssigt at kigge på, hvor meget næring man får fra en given fødevare i forhold til det aftryk, den sætter på klimaet. Dette er også udgangspunkt for Fødevarestyrelsens Officielle Kostråd.

Kostråd der tager højde for både sundhed og klima

De officielle Kostråd bygger på et solidt evidensbaseret grundlag, der består af de Nordiske Næringsstofanbefalinger (NNR) og rapporter fra DTU Fødevareinstituttet. 

Ernæringsoplysningen i Danmark og resten af Norden bygger på NNR, som er resultatet af et fælles nordisk samarbejde mellem forskere og eksperter fra de nordiske lande. I NNR fra 2023 indgår der for første gang også et fokus på miljømæssig bæredygtighed. Det er NNR fra 2023, som danner grundlag for De officielle Kostråd

DTU Fødevareinstituttet udarbejdede i 2020 et fagligt grundlag for revidering af De officielle Kostråd med fokus på, hvordan vi kan spise både sundt og mere bæredygtigt. I januar 2021 lancerede Fødevarestyrelsen 'De officielle Kostråd – godt for sundhed og klima'. Disse kostråd er anbefalinger til mad og drikke, der er sund og samtidig klimavenlig.

I kostrådene fremgår det, at man primært skal vælge syrnede mælkeprodukter, fx yoghurt naturel, med maks. 1,5 % fedt og oste med maks. 17 % fedt (30+) og at man skal begrænse indtaget af mejeriprodukter med højt fedtindhold, fx fløde. Den konkrete mængdeanbefaling lyder:

250-350 ml mælk eller mælkeprodukt dagligt er tilpas, når du spiser planterigt og varieret. Mængden afhænger af din alder.
Brug ost i maden eller som pålæg. Ca. 20 g ost (1 skive) om dagen er tilpas, når du spiser planterigt og varieret. Mængden er mindre for børn. Hvis du ikke spiser ost, skal du i stedet for 20 g ost spise 100 ml mælk eller mælkeprodukt.

Fødevarestyrelsen forklarer, hvordan kostrådene skal ses som en rettesnor, der "viser vejen til mad og drikke, der er sund, og som samtidig har et lavere klimaaftryk". 

Kilder:

1: Food- and Agriculture Organization of the United Nations (FAO), 2010: Sustainable diets and biodiversity. Directions and solutions for policy, research and action

2: Tabel over fødevarers klimaaftryk, Lisbeth Mogensen, Marie Trydeman Knudsen og John E. Hermansen, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi. DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug