6 tips til at sænke dit klimaaftryk fra fødevarer

Danskerne vil gerne spise fødevarer med et lavt CO₂-aftryk, men mange er forvirrede over, hvad det egentlig indebærer. Skal man udelukkende spise plantebaserede produkter? Skal man altid vælge lokalproducerede fødevarer? Og hvordan er det nu med mælk og mejeri? 

Beregninger fra tænketanken Concito viser, at klimabelastningen fra en gennemsnitlig danskers kost er større end den samlede belastning fra personens energiforbrug til el, varme, benzin og diesel¹. Det giver derfor god mening at ændre kosten for at sænke klimaaftrykket. 

I artiklen her får du konkrete tips til, hvilke fødevarer du kan udskifte for at sænke dit CO₂-aftryk.

6 tips til at sænke dit klimaaftryk fra fødevarer

1) Spis kartofler og pasta frem for ris

CO₂-belastningen fra produktionen af ris er højere end for kulhydratkilder som pasta og især kartofler. Ser man på de tre fødevarers klimaaftryk, fremgår det, at ris har et klimaaftryk på 3,3 CO₂-ækv./kg fødevare, mens pasta har et aftryk på 1,2 CO₂-ækv./kg fødevare og kartofler er nede på 0,2 CO₂-ækv./kg fødevare²

Grunden til, at ris belaster klimaet mere end kartofler og pasta, er, fordi ris ofte bliver dyrket på oversvømmede arealer, hvor der bliver frigivet meget lattergas, som er en drivhusgas. Ved at skifte risene ud med kartofler, sparer du klimaet for en del - faktisk har kartoflen et klimaaftryk, der er hele 12 gange lavere end ris.

Heldigvis findes der mange lækre retter med kartofler. Prøv fx denne kartoffelgratin. Du kan også skifte dine ris ud med alternativer, der minder lidt om. Her er risottoris skiftet ud med havregryn og ellers er denne rugotto er godt bud.

2) Spis mindre kød og skru op for grøntsagerne

Kød er er generelt en af de fødevaregrupper med størst klimabelastning, og det er derfor gavnligt for klimaet at skære ned for kødet. Prøv fx en kødfri dag om ugen. Bønner, linser og andre bælgfrugter er et godt alternativ til kød og en god kilde til protein, og ved at bruge fødevarer som soltørrede tomater og svampe, der har den såkaldte umami-smag, kan smagsløgenes kødsavn mindskes.

Prøv at lægge lidt ekstra kærlighed i at forberede grøntsagerne i stedet for blot at se dem som tilbehør. Ved at være lidt kreativ med dine grøntsager, afprøve krydderier og finde en lækker tilberedning, kan du lave madretter, hvor du slet ikke savner kødet.

Denne pasta alfredo er et godt bud. En anden lækker klassiker i grønne klæder er svampelasagne. Her får du masser af umamismag fra svampene. 

FIND MERE inspiration til spise flere grøntsager HER.

3) Vælg lokale råvarer

En faktor, som også spiller ind i CO₂-regnskabet, er transport af fødevarer – både transportlængden og typen. Transport med fly er mest klimabelastende, mens udledningen af drivhusgas pr. fødevare er mindre, når transporten foregår med skib. Derfor anbefales det ofte, at man køber lokalproducerede fødevarer for at mindske transporten.

En undtagelse er dog tomater, hvor det er mest klimavenligt at købe dem fra Sydeuropa, selvom de er blevet kørt herop i lastbil. Det skyldes, at der udledes flere drivhusgasser, når fossilt brændstof bruges til at belyse og varme tomater i danske drivhuse end ved transporten fra Sydeuropa. Eksempelvis viser en beregning fra Aalborg Universitet, at 1 kg danske tomater dyrket i drivhus udleder 9,5 kg CO₂, mens spanske frilandstomater kun udleder 0,4 kg CO₂ pr. kg. Selv spanske drivhustomater er mindre belastende, fordi drivhusene i Spanien opvarmes af solen⁴.

Knolde, rødder, kål og løg har det laveste CO₂-aftryk, når det gælder grøntsager. Derimod har sarte bær og grøntsager som f.eks. bær fra Sydamerika, sukkerærter fra Kenya eller babymajs fra Thailand et højt klimaaftryk på grund af flytransporten til Danmark⁵.

4) Spis efter sæson

Frugt og grønt er som udgangspunkt de fødevarer, der belaster klimaet mindst, men gå alligevel efter grøntsager og frugt i sæson. Opvarmning af drivhuse, køl og frys og transport belaster alt sammen klimaet, og derfor er det faktisk bedre at spise udenlandske æbler, når de er i sæson, end danske æbler, der har overvintret i energikrævende kølehuse.

Danske kåltyper og rodfrugter om vinteren og lette salater med agurker og peberfrugter om sommeren er gode valg. Ligesom mange andre frugter og grønsager smager de bedst, når de høstes i sæsonen. Derudover følges prisen og smagen heldigvis ad, så ved at købe årstidens frugt og grønt kan man både spare penge og klimaet.

5) Skær ned for slik og snacks

Danmark har den tvivlsomme ære af at være det mest slikglade land i verden⁶. Desværre gør det store indtag af søde sager ikke noget godt for hverken sundheden eller klimaet. Beregninger fra DTU viser, at 24 procent af det CO₂-bidrag en gennemsnitlig dansker har gennem kosten, kommer fra søde sager, snacks, sodavand og alkohol⁸

I kategorien med snacks og søde sager finder vi også fødevarer med et højere klimaaftryk. Lys chokolade har et klimaaftryk på 2,7 CO₂-ækv./kg fødevare, mens slik ligger på 2,3 CO₂-ækv./kg fødevare og vinen, der som regel er importeret har et klimaaftryk på 2,4 CO₂-ækv./kg fødevare³.

Udover at sænke klimaaftrykket vil et mindsket indtag af slik, alkohol og søde sager også gå rigtig fint i hånd med Fødevarestyrelsens kostråd om at spise mindre sukker og mættet fedt.

6) Drik vand fra hanen

I Danmark kan du drikke vandet direkte fra vandhanen uden risiko. Alligevel er salget af vand på flaske stort – og det selvom at flaskevand er dyrere – både i forhold til økonomi og klima.

For hver 1 liter flaskevand, som når ud i butikkerne, går der syv liter vand til produktionsvejen. De 7 liter dækker over at bringe vandet fra boringen til tapperi og få det hældt på flaske, til produktion af flaskerne og af anden emballage og til transport af flaskevandet ud til butikkerne og forbrugerne. Det fremgår af beregninger fra Water Footprint Network⁷.

Ved at skifte flaskevand ud med vand fra hanen sparer du både pengepungen og klimaet for en del.

 

 

Og hvordan er det nu med mælk og mejeriprodukter?

Mælk og mejeriprodukter indgår i De officielle Kostråd - godt for sundhed og klima. Her lyder anbefalingen på ca. 250-230 ml mager mælk eller mælkeprodukt og 20. gram ost dagligt (afhængig af din alder), når du spiser planterigt og varieret. 

 

 

Kilder:1: Concito. Klimavenlig kost. 
2: Tabel over fødevarers klimaaftryk Lisbeth Mogensen, Marie Trydeman Knudsen og John E. Hermansen, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi
3: Lokale fødevarer er - ofte - godt for klimaet. Michael Søgaard Jørgensen. Aalborg Universitet. Institut for Planlægning, Bæredygtigt Design og Omstilling. Center for Design, Innovation og Bæredygtig Omstilling.
4: DR. Guide til supermarkedet. Sådan spiser du klimavenligt. 
5: Fødevarestyrelsen. Højest fem håndfulde om ugen.
6: På vej mod en sundere og mere bæredygtig kost.
7: Berlingske. Derfor skal du drikke vand fra hanen.