Kanelkage
Den klassiske kanelkage AKA kærnemælkskagen er perfekt til flere lejligheder - klassens time, fødselsdagen eller kollega-kagen. Og vi siger ikke, at det er glasurens skyld – men det er måske glasurens skyld. Bedøm selv.
Ingredienser ( Ca. 12 personer )
Til kagen
- 125 g smør
- 400 g sukker
- 400 g hvedemel
- 4 tsk stødt kanel
- 2 tsk natron
- ½ liter kærnemælk
Til glasuren
- 50 g smør
- 250 g flormelis
- 2 tsk vaniljesukker
- 1 spsk kakao
- 4 spsk færdiglavet kaffe
Fremgangsmåde:
Smørret smeltes, afkøles og blandes med sukkeret. Hvedemel, kanel og natron blandes sammen og sigtes i sukkerblandingen skiftevis med kærnemælken. Dejen hældes i en form og bages ved 200 grader i 30 minutter.
Glasur: Smørret smeltes og de øvrige ingredienser røres heri. Smør glasuren på den afkølede kage.
Pr. person | |
KJ | 1948 |
Kcal | 466 |
Fedt (g) | 12,9 |
Kulhydrat (g) |
80,5 |
Protein (g) | 4,77 |
Kostfibre (g) | 1,88 |
Calcium (mg) | 69,6 |
Andet inkluderer organiske syrer, alkohol og uspecificeret
Kilde: VITAKOST (u.å.) HTTPS://WWW.VITAKOST.DK/DA/HJEM