Emulgator
Emulgatorer er tilsætningsstoffer, som kan binde andre stoffer sammen. De kan f.eks. benyttes til at blande vand med olie, gøre væske mere tyktflydende eller sikre, at olie ikke krystalliseres. Emulgatorer, som benyttes i fødevarer, dannes kemisk og skal mærkes på fødevaredeklarationen med E-numre. Størstedelen af emulgatorer er dannet af vegetabilsk fedt, men kan også være fremstillet af svinefedt eller gelatine. Der benyttes ikke sundhedsskadelige emulgatorer i danske fødevarer.