DYREVELFÆRD I LØSDRIFTSTALDE

Mere end 97 % af de danske malkekøer går i løsdriftstalde. 

I disse stalde går dyrene frit omkring og får samtidig dækket deres behov for vand, foder og hvile. Indretningen af en løsdriftstald er reguleret i den danske lovgivning, der skal sikre, at dyrene trives og har det godt i stalden.

En løsdriftstald har højt til taget og åbne sider, der kan lukkes af med gardiner. Køerne får derved masser af frisk luft – samtidig med at stalden giver ly for vind og vejr. En ko har et stort hvilebehov, typisk ligger den ned i 10-12 timer i døgnet. Derfor er det vigtigt, at stalden er indrettet, så samtlige køer har mulighed for at ligge ned på samme tid. Underlaget skal være blødt og tørt – og jævnligt forsynes med ny strøelse. I de såkaldte sengebåsestalde, som er én type af løsdriftstalde, skal der være mindst én sengebås pr. ko. Sengebåsen skal have en passende størrelse, så koen kan lægge sig ned og rejse sig igen uden besvær.

Masser af vand og foder i stalden

En ko drikker masser af vand i løbet af en dag. Derfor skal der naturligvis være masser af drikkekar i stalden. Disse vandkar fyldes automatisk op med vand, så køerne altid har adgang til frisk drikkevand. En løsdriftstald er derudover forsynet med et stort foderbord, der som regel går på langs af hele stalden. Landmanden sørger for, at der hele tiden er masser af foder på foderbordet. En gang i døgnet rengøres foderbordet, hvorefter landmanden kører nyt foder ind.

Køerne går selv hen og bliver malket

Mange af løsdriftstaldene er forsynet med et automatisk malkeanlæg. Det betyder, at når koen har behov for at blive malket, så går den selv over til malkerobotterne og bliver malket – helt automatisk. Køerne bliver hurtigt fortrolige med de automatiske malkeanlæg, der samtidig holder øje med, hvor meget hver enkelte ko leverer af mælk. Hvis koens mælkeproduktion pludselig falder, så er det gerne et tegn på, at koen ikke trives eller måske er syg. I så fald skrider landmanden ind og får koen på højkant igen.

Pelspleje er vigtigt

En ko har et stort behov for at holde sin pels pæn og ren. Derfor er der lovkrav om, at køerne i løsdriftstalde skal have adgang til roterende kobørster. Når køerne føler, at der er behov for at få pelsen ordnet, så går de hen til de roterende børster, der gnubber og masserer huden og pelsen, så den bliver ren og blank. Køerne er meget glade for at benytte de roterende børster, og man kan ligefrem se på koen, at den nyder at få ordnet sin pels og masseret ryggen.

Køerne skal kunne kælve i fred

Lovgivningen kræver også, at kælvning skal ske i særlige kælvningsbokse, så køerne kan kælve væk fra resten af flokken, som de også ville gøre det i naturen. Læs mere om koens naturlige adfærd i denne artikel.

Efter kælvning går ko og kalv sammen i de første 12-24 timer. Her slikker koen kalven og sætter derved gang i kalvens vejrtrækning og fordøjelse. Herefter opstaldes kalvene enkeltvist de første par uger for at undgå, at de andre dyr smitter den nyfødte kalv med diverse sygdomme. Der er lovkrav om, at kalven skal kunne se og røre de andre dyr i denne periode, og derfor anbringes kalvene i særlige kalvebokse, der er placeret op ad hinanden, så kalvene kan have kontakt med hinanden. Efter de første par uger opstaldes kalvene enten parvist eller i små grupper af kalve. Alt dette er vigtigt for dyrevelfærden. Årsagen er, at køer er sociale vanedyr, der trives bedst i faste og trygge rammer. I løsdriftstalde har køerne mulighed for at udleve de samme rutiner dag efter dag, hvilket passer en ko rigtig godt.

Flere og flere går over til løsdrift

TIDLIGERE VAR DET RET ALMINDELIGT, AT MALKEKØER STOD BUNDET I DE SÅKALDTE BINDESTALDE. FLERE OG FLERE LANDMÆND HAR DROPPET DE GAMMELDAGS BINDESTALDE OG ER GÅET OVER TIL DE MERE DYREVENLIGE LØSDRIFTSTALDE. DET ER TYDELIGT AT SE, AT KØERNE TRIVES BEDRE I LØSDRIFTSTALDENE – OG EN KO, SOM HAR DET GODT, PRODUCERER OGSÅ MERE MÆLK PR. DAG. SÅ DET ER I LANDMANDENS BEDSTE INTERESSE, AT HANS KØER HAR DET GODT.
- Peter Raundal, Dyrlæge, SEGES

I videoen kan du høre danske landmænd fortælle om deres løsdriftsstalde:

Gå til FAQ

Hvad spiser danske køer?
Er der tilsætningsstoffer i køernes foder?
Er der GMO (genmodificerede organismer) i foder til køer?

Fakta om løsdriftstalde og bindestalde

Inden for de sidste år har danske landmænd investeret i ca. 3500 nye løsdriftstalde til malkekøer. Disse stalde er forsynet med tag og åbne sider, der sikrer, at køerne får frisk luft, læ og et tørt sted at hvile sig. I løsdriftstaldene har køerne fri adgang til foder, vand, hvile og social adfærd. Her har køerne en oplevelse af at være udenfor samtidig med, at landmanden let kan holde øje med, hvordan køerne har det. Landmanden kan således hurtigt skride ind, hvis der er behov for det.

Omkring fem procent af de danske køer lever i gammeldags bindestalde, hvor malkekoen bindes fast i sin egen bås. Men disse bindestalde vil blive udfaset i de kommende år. Her kan du læse mere om bindestaldene.

FAQ

Hvad spiser danske køer?

En dansk malkeko spiser mellem 60 og 80 kg foder om dagen, og drikker ca. 100 liter vand.

Foderet består af både grovfoder og kraftfoder. Grovfoderet er oftest græs, ensilage eller halm, og er godt for koens mave og fordøjelse. Kraftfoder er små piller og indeholder oftest korn, soja eller raps og derudover vitaminer og mineraler.

Er der tilsætningsstoffer i køernes foder?

Køernes kraftfoder tilsættes vitaminer og mineraler.

Er der GMO (genmodificerede organismer) i foder til køer?

Nej ikke i Danmark. Mælkeproducenter i Danmark har sammen med deres mejerier en beslutning om kun at fodre med såkaldt non-gm foder, uanset om det er foder til økologiske eller konventionelle malkekøer.