Dansk Mælk-mærket
Dansk Mælk-mærket symboliserer, at mælken kommer fra en dansk gård og er behandlet og fyldt på karton i Danmark. Mærket er rødt og viser det danske flag og skal på den måde signalere den lange tradition, vi har i Danmark for at producere mælk af høj kvalitet.
Uanset om kartonen er fra et kendt mejeri eller supermarkedets eget mærke, er Dansk Mælk-mærket din garanti som forbruger for, at mælken er dansk hele vejen igennem.