Græsmarker og feed no food
Et eksempel på en gård med særligt fokus på udnyttelse af græsmarker er Hvanstrup ved Farsø. Her dyrkes kløvergræs på omkring 40 procent af markerne. Gården har omlagt produktionen til en ny type mælk, som Thise markedsfører under navnet GRÆSMÆLK. Mælken kommer fra køer, der udelukkende fodres med græs.
Græs har den fordel, at det kan binde kulstof i jorden og dermed bidrage til at reducere udledningen til atmosfæren. Samtidig betyder græsfodring, at landmanden kan mindske behovet for importeret soja – en råvare, der ofte produceres under problematiske forhold, kan føre til skovrydning og skal transporteres over lange afstande, før den når danske landbrug.
Hør mælkeproducent Torsten Wetche fortælle om GRÆSMÆLK-konceptet.
Mejerisektoren har iværksat en række initiativer for at omstille produktionen, og der arbejdes løbende på at nedbringe udledningen af klimagasser.
Torsten Wetche er et eksempel på, hvordan mælkeproducenter aktivt arbejder hen imod en mere bæredygtig drift.
Andre mælkeproducenter vælger andre løsninger. Holger Hedelund Poulsen fortæller fx om omlægningen af sin foderproduktion, hvor importeret GMO-soja er erstattet af egenproducerede hestebønner, græs og majs. I dag er Ejer Møllegaard 80 procent selvforsynende med foder, og inden for de kommende år forventes det, at graden af selvforsyning når op på 90 procent.
Ebbe Hvelplund har fokus et andet sted. Biodiversitet med holistisk afgræsning og vilde naturområder med mos, buske og gamle træer, hvor naturen får lov at passe sig selv, er alle aktiviteter han har i fokus.