HVAD BELASTER KLIMAET MINDST - DET KONVENTIONELLE ELLER  ØKOLOGISKE LANDBRUG?

Er det økologiske landbrug bedre for klimaet end det konventionelle? Det er et spørgsmål, mange forbrugere stiller. Svaret er dog ikke så enkelt. Der er nemlig klimamæssige fordele og ulemper ved både løsdriftsstalde og kvæg på græs.

Er økologiske fødevarer bedre for klimaet end konventionelle? Som forbruger kan det være svært at finde hoved og hale i de mange – ofte modsatrettede – påstande. Klimaaftryk er et komplekst område og netop spørgsmålet om, hvad der er bedst, er ikke helt enkelt at svare på.

Hvordan udregnes klimaaftrykket?

Det afhænger af, hvilken udregningsmetode, der bruges, og hvad der fokuseres på i udregningen¹. Regner man på, hvor store mængder drivhusgasser et økologisk landbrug udleder i forhold til det areal, det dækker, er økologien næsten altid bedst. Kigger man derimod på, hvor stort klimaaftrykket er for én produceret enhed - det vil sige, at man fx sammenligner en økologisk kylling med en konventionel, så ser billedet anderledes ud, og her vinder det konventionelle landbrug.

Udledningen af drivhusgasser er generelt lidt mindre fra en mark, der dyrkes økologisk end fra en tilsvarende mark, der dyrkes konventionelt. Til gengæld er udbyttet mindre på den økologiske mark, og derfor skal en økologisk landmand bruge et større areal til at dyrke samme mængde fødevarer som hans konventionelle kollega. Kigger man med andre ord på udledningen forbundet med den enkelte fødevare, så vil klimaaftrykket ofte være større ved den økologiske produktion².

En tredje udregningsmetode får man ved at kigge på klimaaftryk i forhold til den ernæringsmæssige profil af forskellige fødevarer. For at kunne sammenligne klimaaftrykket på forskellige fødevarer (og ikke mellem konventionel og økologisk), er det relevant at kigge på en fødevares klimaaftryk i forhold til dens ernæringsprofil – altså hvor mange næringsstoffer man får fra fødevaren i forhold til udledningen af drivhusgasser³. Her er det værd at bemærke, at der rent ernæringsmæssigt ikke er dokumenteret forskel på konventionelle og økologiske fødevarer.

Hvad belaster så klimaet mindst? 

Der er ofte debat om, hvorvidt det belaster klimaet mindre at have kvæg i løsdriftsstalde end gående på græs. Men det er ikke et spørgsmål, der kan svares entydigt på. Der er nemlig både klimamæssige fordele og ulemper ved de to systemer.

Fordele ved køer på græs

Når køerne går ude og græsser, stimuleres græssets vækst, og der bindes kulstof i jorden, hvilket er positivt i forhold til udledningen af drivhusgasser. Samtidig betyder køernes afgræsning, at biodiversitet i området bedres, fordi køerne spiser græsset ujævnt og dermed skaber små økosystemer, hvor forskellige arter kan trives. At køerne går rundt på marken og træder planter ned, betyder også, at der skabes små bare pletter med jord, hvor nogle af de frø, der ligger i jorden får mulighed for at spire⁴. Dette bidrager også til en øget biodiversitet.

Fordele ved køer i løsdriftsstalde

Når køerne til gengæld er inde i en løsdriftsstald, har landmanden mulighed for at styre køernes foderindtag mere præcist, hvilket ofte betyder et højere udbytte af mælk. Jo mere mælk en ko giver, jo bedre, fordi det giver en lavere udledning af drivhusgas pr. liter produceret mælk³. Her er det dog vigtigt, hvilken type af foder landmanden anvender, da de forskellige fodertyper også spiller en på produktionens samlede klimaudledning.

Der er med andre ord ikke et enkelt svar på, om det økologiske landbrug er bedre for klimaet end det konventionelle. Der er klimamæssige fordele og ulemper ved begge. Hvad der dog er sikkert er, at både det økologiske og konventionelle landbrug arbejder på at nedsætte udledningen af drivhusgasser, og at det danske mejeribrug er et af de lande, der udleder mindst. Det fremgår af den seneste opgørelse, hvor en række landes udledning er blevet undersøgt og sammenlignet. Undersøgelsen viser, at Danmark har en udledning på lige over 1 kg CO₂-ækvivalenter pr. kg mælk, mens Bulgarien, som det dårligst-placerede land i EU, har en mere end dobbelt så stor udledning. Danmark ligger også lidt bedre end lande, vi normalt sammenligner os med, f.eks. Sverige, Holland og Tyskland.⁵

Bliv klogere på, hvordan mejeribruget arbejder på at nedsætte sit klimaftryk her.

Kilder:

1: DR. Faktatjek. Skal du købe økologisk hvis du vil spise klimavenligt
2: Kost og ernæringsforbundet. Bæredygtigt er komplekst. 
3: European sustainable dairy. Indsigt 2018. Mejerisektoren og bæredygtighed.
4: Garnett et al., 2017: “Grazed and confused? Ruminating on cattle, grazing systems, methane, nitrous oxide, the soil carbon sequestration question – and what it all means for greenhouse gas emissions”. Food Climate Research Network.
5: Lesschen et al 2011. Greenhouse gas emission profiles of European livestock sectors. Animal Feed Science and Technology, 166-167, pp 16-28.