Mælkeallergi - symptomer og behandling

Mælkeallergi er, som alle allergier, immunsystemets reaktion på et protein som kroppen er overfølsom overfor, i dette tilfælde mælkeprotein. Bliv klogere på hvem der får mælkeallergi, symptomer og tegn på tilstanden og behandlingen af mælkeallergi.

maelkeallergi

Hvad er mælkeallergi?

Mælkeallergi er immunsystemets reaktion på et protein, som kroppen er overfølsom overfor – i dette tilfælde mælkeprotein. Mælkeallergikere kan ikke tåle et eller flere af de mere end 25 forskellige proteiner, der findes i komælk og andre mælkeprodukter.

Ligesom andre former for fødevareallergi er der tale om en ’funktionsfejl’ i immunsystemet. Vores immunsystem forsøger hele tiden at forsvare kroppen mod angreb af fremmede stoffer. Når man får allergi, sker der en overreaktion i kroppens immunsystem, og kroppen danner ved en fejl antistoffer mod stoffer i omgivelserne, som normalt ikke er skadelige.

MÆLKEALLERGI

Mælkeallergi er det, man kalder en type-1 allergi (en straksreaktion), hvor kroppen opfatter visse mælkeproteiner som farlige og derfor producerer antistoffet immunoglobulin E, (IgE).

Disse antistoffer forbereder immunsystemet på næste møde med det samme allergen. Den første eksponering for mælkeprotein vil altså ikke give symptomer, men inde i kroppen sker der en reaktion. Indtager man mælkeprotein igen, husker immunsystemet det første møde, og allergenet vil derfor reagere med IgE-antistofferne og frigøre stoffer som f.eks. histamin og man vil herefter opleve symptomer på mælkeallergi.

Hvem får mælkeallergi? 

Mælkeallergi er mest almindelig i den tidlige barndom og rammer omkring 2 % af alle spædbørn. Allergien udvikles typisk i løbet af det første leveår, men 9 ud af 10 børn vokser normalt fra denne allergi, inden de bliver 3 år. Derfor er allergien ikke almindelig blandt voksne.

De fleste børn vokser fra mælkeallergi. 9 ud af 10 børn med mælkeallergi kan tåle mælk, når de er 3 år. Allerede i løbet af det første leveår forsvinder mælkeallergien hos halvdelen af børnene
Merete Myrup, Ernæringschef Mejeri, Landbrug & Fødevarer

 

Symptomer på mælkeallergi 

Der findes forskellige symptomer på mælkeallergi, og de kan variere fra person til person, ligesom de også kan variere fra milde til alvorlige symptomer. 

Symptomer

  • Mavekramper
  • Opkastning og diarre
  • Børneeksem 
  • Udslæt 
  • Opsvulmet ansigt 
  • Hiven efter vejret 
  • Astma 

Der vil som regel være flere symptomer på én gang, men i nogle tilfælde er det eneste tegn vedvarende børneeksem.

Symptomerne på mælkeallergi kommer oftest kort efter, at barnet har drukket mælk eller spist mælkeprodukter, men reaktionen kan også komme senere, hvilket kan gøre det svært at fastslå årsagen. Har dit barn et eller flere af overstående symptomer, kan det altså også have andre årsager end mælkeallergi. 

I alvorlige tilfælde kan der forekomme en voldsom overfølsomhedsreaktion, som kan indsnævre luftvejene og give åndenød. Oplever du sådan en reaktion ved dit barn efter indtag af mælk eller mælkeprodukter, bør du tale med din læge – uanset graden af reaktionen.

Hvordan diagnosticeres mælkeallergi?

Er du i tvivl om, om dit barn er mælkeallergiker, bør du søge læge.

Er du i tvivl om, om dit barn er mælkeallergiker, bør du søge læge. Mælkeallergi skal diagnosticeres af en læge, der vurderer den kliniske historie og laver tests for de specifikke antistoffer mod mælkeprotein.
Merete Myrup, Ernæringschef Mejeri, Landbrug & Fødevarer

 Da det kan være svært at fastslå den eksakte fødevare, som udløser allergien, er der flere måder at undersøge, hvorvidt dit barn har mælkeallergi. Lægen kan undersøge den kliniske historie og vælge at stille en række spørgsmål omkring symptomerne, opfordre til at føre en detaljeret kostdagbog over de fødevarer, dit barn indtager i løbet af en dag, eller anbefale at fjerne al mælk og mælkeprodukter fra dit barns kost.

Derudover kan lægen også lave en fysisk undersøgelse af dit barn i form af enten en hudtest for allergi eller en blodprøve. Ved en hudtest for allergi laves en priktest, hvor dit barns hud udsættes for små mængder mælkeproteiner. Lider dit barn af mælkeallergi, vil der opstå udslæt på den del af huden, som priktestes. Ved en blodprøve måler man derimod immunsystemets reaktion på mælk ved at måle mængden af antistoffer i barnets blod. Hverken en hudtest eller en blodprøve kan præcist identificere mælkeallergi, da det ikke kan udelukkes, at andre fødevarer har en effekt. Vurderer lægen, at der er en risiko for mælkeallergi, vil dit barn blive tilbudt behandling.

Behandling af mælkeallergi

Der findes ingen medicinsk behandling, der kan helbrede mælkeallergi. Den eneste behandling er en diætbehandling, hvor man udelukker al mælk og alle mejeriprodukter fra kosten. Hverken mælk eller ost fra får, ged og hest eller u-pasteuriseret, økologisk og biodynamisk mælk og ost må indgå i kosten, så længe allergien er til stede. Efter en periode uden mælk og mejeriprodukter laver man en overvåget provokationtest, hvor man genintroducerer mejeriprodukter i barnets kost og observerer barnets efterfølgende reaktion.
Hvis provokationstesten fortsat viser, at dit barn er overfølsom over for mælk, skal der gå 6-12 måneder, før man kan lave en ny test. Mange forældre kan have svært ved at acceptere, at der skal foretages en provokation, når barnet på den mælkefri diæt endelig er fri for symptomer. Men hvis dit barn kan tåle mælk, er der ingen grund til at fastholde en diæt, som gør hverdagen besværlig, og mælk indeholder derudover en række gode vitaminer og mineraler.

Forskellen på mælkeallergi og laktoseintolerance

Det er vigtigt at forstå, at mælkeallergi og laktoseintolerance er to helt forskellige tilstande.
Personer med mælkeallergi eller laktoseintolerance har det til fælles, at de er overfølsomme over for nogle stoffer i mælk. Det er dog ikke de samme stoffer, og symptomerne og omfanget af deres begrænsninger i hverdagen er heller ikke ens.

Lider du af mælkeallergi, reagerer kroppen, som beskrevet, på mælkens proteiner, men lider du af laktoseintolerance reagerer kroppen på mælkens sukker (laktose). 

Personer, som lider af laktoseintolerance, har enten en nedsat mængde laktase eller også mangler de helt enzymet i slimhinden i tyndtarmen. Når de drikker mælk, og den bevæger sig ned i tarmen, bliver den ikke nedbrudt, som den skal, og det forårsager mavesmerter, som f.eks. rumlen i maven, oppustethed, luftafgang og diarre.

Lider du af laktoseintolerance, er det ikke nødvendigt helt at undgå mælkebaserede fødevarer. Dog skal indtaget begrænses, så det passer til din individuelle tolerance. Faktisk anbefales det at indtage lidt laktose for at fremme tolerancen. Afhængigt af niveauet og typen af tolerance kan de fleste indtage en vis mængde laktose, typisk en daglig mængde på 12-15 g. uden problemer. Lider du derimod af mælkeallergi, er det nødvendigt helt at udelade mælk og mælkeprodukter fra kosten.

Er du i tvivl om, om din krop reagerer uhensigtsmæssigt mod mælk eller mælkeprodukter, anbefales du derfor at søge egen læge.

Her kan du læse mere om laktoseintolerance

Har dit barn fået konstateret mælkeallergi ved lægen, kan du finde madopskrifter uden mælk hos Astma- og Allergiforbundet, eller du kan finde en diætist der kan hjælpe med at udarbejde kostplaner uden mælk.