Mælkens rolle for immunforsvaret

Hvilken rolle spiller mælk for immunforsvaret? Forværrer mælk forkølelse? Øger mælk slimproduktionen? Er der nogen sammenhæng mellem mælk og mellemørebetændelse? Hvad er fup og hvad er fakta? Bliv klogere her.

maelk-og-immunforsvaret

Hvad er immunforsvaret, og hvordan virker det?

Immunforsvaret, også kaldet immunsystemet, er kroppens forsvar mod infektioner forsaget af virus, bakterier, svampe og parasitter.1

Immunforsvaret genkender og angriber bakterier og virus, der trænger ind i kroppen og beskytter os dermed mod sygdomme. Immunsystemet spiller også en central rolle ved antiinflammatoriske sygdomme som ledgigt, kroniske tarmsygdomme, multiple sklerose og flere andre.

Mælkeallergi er et eksempel på immunforsvarets reaktion – i dette tilfælde på et mælkeprotein, som kroppen er overfølsom overfor.

Immunforsvaret består af et komplekst netværk af forskellige celletyper og signalstoffer. Immunforsvarets vigtigste celler er de hvide blodlegemer, som der findes flere forskellige typer af. De hvide blodlegemer dannes i knoglemarven og vandrer derefter med blodet rundt til f.eks. lymfeknuderne og milte, hvor de løser specialiserede opgaver i kroppens forsvar mod sygdomme.

Mejeri og immunforsvaret

Mælk, slim og snot

Slimproduktionen i de øvre luftveje er en helt normalt del af vores immunforsvar. En overproduktion af slim skyldes, at kroppen forsvarer sig mod de virus, bakterier og allergifremkaldende stoffer, som vi indånder.

Mælk er tidligere blevet anklaget for at øge slimdannelsen, men det er ikke tilfældet med mindre du lider af mælkeallergi, hvilket rammer ca. 2-3 % af små børn4. Forskning viser entydigt, at der derudover ikke er nogen sammenhæng mellem øget slimproduktion i hals, næse og luftvejene og indtag af mælk og mejeriprodukter.

Ved en forkølelse, et astmaanfald eller en allergisk reaktion (f.eks. høfeber) stiger slimproduktionen, hvilket kan være til gene og irritation. Studier tyder på, at mælk kan få spyt til at føles tykkere og dermed ændre mundfølelsen, men det er altså ikke på grund af øget slimdannelse.

Mælks betydning for astma og allergi 

Flere undersøgelser har vist, at man hos spædbørn med særlig risiko for at udvikle allergi kan nedsætte risikoen for udvikling af fødevareallergi, hvis børnene udelukkende får modermælk eller højt hydrolyserede modermælkserstatninger i de første fire måneder.
Dette gælder specielt med henblik på at forebygge komælksallergi og børneeksem i de første fem-syv leveår. Der er ikke dokumentation for, at specielle diæter til gravide eller ammende mødre har en allergiforebyggende effekt.5

Mælk og mellemørebetændelse 

Det er ikke videnskabeligt dokumenteret, at der er en sammenhæng mellem mælk og mellemørebetændelse, og der er derfor ingen grund til at udelukke mælk fra dit barns kost, hvis barnet lider af mellemørebetændelse. Læs mere om mælk og mellemørebetændelse her.

 


Kilder:

1: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/infektioner/om-infektioner/immunsystemet/
2: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/infektioner/om-infektioner/immunsystemet/
3: https://videnskab.dk/krop-sundhed/hvad-hjaelper-mod-forkoelelse
4: http://www.astmabarn.dk/fupellerfakta/undgaamaelk
5: http://allergi.astma-allergi.dk/forebyghosboern/hvordanforebyggerdu/allergiogmaelk