Mælkens rolle for huden

Eksem og akne er irriterende men almindelige hudproblemer. Ofte kobles disse gener til indtaget af mælkeprodukter, men hvor korrekt er denne sammenkobling egentlig? Vi kigger nærmere på menneskets største organ, huden, og dennes forhold til mælkeprodukter.

huden_maelk

Huden - menneskets største organ

Huden er menneskets største organ, og hos et voksent menneske måler huden mellem 1,5 og 2 kvadratmeter.
Huden består overordnet set af tre lag:

  • Overhuden – som er under 1 mm i tykkelse
  • Læderhuden – som er nogle mm tyk og består af bindevæv med blodkar og nervegrene
  • Underhuden – som hovedsagelig består af fedtvæv og kan være op til 3 cm tyk

I alt udgør huden ca. 15 % af vores vægt, dvs. ca. 9 kg hvis din kropsvægt er 60 kg.

Hudens vigtigste funktioner er, at beskytte kroppen mod fremmede stoffer (f.eks. kemikalier, bakterier og virus, temperaturregulering (blodkar og svedkirtler), at opretholde væskebalance (undgå ’fordampning’)  og agere følesans (at reagere på tryk/stød/varme/kulde).

Kost og hudens sundhed

Kosten spiller en rolle for at holde huden sund. En række af de B-vitaminer (riboflavin, niacin og biotin) og mineraler (jod, zink) der findes i mejeriprodukterHer kan du læse mere om mælkens vitaminer og mineraler.

Vil du passe godt på din hud er et godt råd at spise en sund og varieret kost, drikke tilstrækkeligt med vand og være fysisk aktiv.  

VIDSTE DU, AT...

den egyptiske dronning Kleopatra efter sigende badede i mælk for at holde huden smuk? Om det er sandt, er ikke til at sige. Fakta er dog, at mælk indeholder stoffet mælkesyre, som i dag benyttes i en række hudplejeprodukter.

Eksem

Eksem er en hudsygdom, som skyldes inflammation (en slags betændelsesreaktion) i huden. En inflammation er hudens reaktion på noget ’fremmed’ og skal forstås som en del af kroppens eget forsvar.

Symptomerne på eksem er oftest:

  • Rødmen
  • Tørhed
  • Kløe
  • Afskalning af huden
  • I alvorlige tilfælde dannelse af blærer.

Man kender ikke den præcise årsag til, at nogle udvikler eksem, men meget tyder på, at huden hos personer med eksem er mere tør og sprukken og har et lavere vandindhold end hos andre mennesker. Der er visse faktorer, der ofte giver anledning til hudgener:

  • Kemikalier (fra rengøringsmidler m.v.)
  • Klorvand
  • Støv
  • Kulde
  • Stress
  • Søvnmangel
  • Bakterier
  • Infektioner

Mælk og børneeksem

Børneeksem, også kaldet atopisk dermatitis, er en hudsygdom, som viser sig ved tør og kløende hud samt perioder med eksem. 90 % af de registrerede sygdomstilfælde ses hos børn under 4 år, hvorfor sygdommen ofte benævnes børneeksem.

Børn fødes ikke med børneeksem, men sygdommen kan opstå inden for de første leveuger. Man kender ikke selve årsagen til børneeksem, der kan være både arvelig og miljøbetinget. Hvis forældrene lider af astma, høfeber eller eksem, forøges risikoen for, at barnet får børneeksem.

I visse kredse giver man mælk skylden for børneeksem. Det er dog ikke korrekt. Der er ingen beviser for, at mælk forårsager børneeksamen, men allergi overfor mælk kan dog forværre eksemet, men er aldrig eneste årsag1.

 

 

Kilder: 

1: Børn og Astma: Årsager til børneeksem