LAKTOSE OG LAKTOSEINTOLERANCE

Laktose er en sukkerart, der findes helt naturligt i mælk. Laktoseintolerans betyder, at man har nedsat tolerance for mælkesukker (laktose). I Vesteuropa er ca. 2-8 % af befolkningen ramt af laktoseintolerance. Bliv klogere på symptomerne på laktoseintolerance, få gode råd til behandling samt et overblik over det, du kan spise.

Mælkeintolerans, laktasemangel og laktosemalabsorption – ”kært” barn har mange navne, og der bruges i dag forskellige betegnelser for laktoseintolerance.

Hvad er laktoseintolerance?

Laktoseintolerance er en lidelse, der giver symptomer i forbindelse med indtagelse af mælk. Laktoseintolerans betyder, at man har nedsat tolerance for mælkesukker (laktose) og skyldes mangel på enzymet laktase der nedbryder mælkesukker (laktose), så det kan optages i tarmen ¹

Hvad skyldes laktoseintolerance?

Når man indtager mælk eller et mælkeprodukt, vil kroppen gå i gang med at nedbryde og optage madens næringsstoffer, bl.a. laktose. Laktosen nedbrydes normalt i tyndtarmen ved hjælp af enzymet Laktase, som spalter laktose til enkelte sukkermolekyler. Dette sker normalt helt af sig selv. Personer med laktoseintolerance har en nedsat mængde laktase eller mangler helt dette enzym i slimhinden i tyndtarmen. Når mælk indtages og finder sin vej ned i tarmen, bliver den derfor ikke nedbrudt, som den skal. Manglen på laktase i tarmen kan give ubehag, når man indtager mælkesukker (laktose).

Der er forskel på børn og voksnes evne til at nedbryde laktose. Børn har en særdeles god evne til at optage mælkesukker, men i løbet af opvæksten kan denne evne dog nedsættes ¹.

Symptomer på laktoseintolerance

Laktoseintolerance er ikke farligt, men symptomerne kan være meget ubehagelige og påvirke dit velvære. De typiske tegn på laktoseintolerance er mavegener som:

• rumlen i maven
• oppustethed
• luftafgang
• diarre

Symptomerne kan optræde på forskellige tidspunkter, efter du har indtaget mælk eller mælkeprodukter. Der kan gå alt fra 15 minutter til 6 timer før symptomerne opstår. Derfor kan det også være svært at udpege laktoseintolerance som årsag til symptomerne. Man skal være opmærksom på, at lignende symptomer kan ses ved ubehandlet cøliaki og irritabel tyktarm.

Det er derudover forskelligt fra person til person, hvor meget mælk eller mælkeprodukt du kan indtage, før du oplever symptomer. Som regel tåler man lidt mælk eller mælkeprodukt, men øges indtaget medfører det ubehagelige symptomer.

Der er som regel ikke forskel på symptomerne for henholdsvis voksne og børn ¹.

Primær laktoseintolerance og sekundær laktoseintolerance

Der skelnes mellem primær laktoseintolerance og sekundær laktoseintolerance. Primær laktoseintolerance er den mest almindelige form. Den opstår meget sjældent før 2-3 års alderen. Der er tale om en genetisk betinget enzymdefekt, som resulterer i en nedsat eller manglende produktion af laktase, og man kan derfor ikke fordøje for store mængder laktose (mælkesukker).

Sekundær laktoseintolerance er en midlertidig tilstand, der som regel går over i løbet af kort tid (1-2 uger). Den kan opstå i forbindelse med mavetarminfektion, cøliaki (glutenintolerance) eller andre betændelser og sygdomme i tarmen. I forbindelse med kroniske tarmlidelser som eksempelvis ubehandlet cøliaki får man ofte sekundær laktoseintolerance ¹.

Hvor mange lider af laktoseintolerance?

I Vesteuropa er ca. 2-8 % af befolkningen ramt af laktoseintolerance. Globalt set anslås det, at udbredelsen ligger på ca. 65 %, men tallet varierer meget fra mellem 2 og 80 % afhængig af, hvor i Verden man kigger. Der er nemlig stor forskel på udbredelsen. Der findes flest laktoseintolerante i Asien og Afrika. Den lavere udbredelse af laktoseintolerance i Danmark skyldes et genetisk træk, der gør danskerne i stand til effektivt at fordøje laktose også i voksenalderen.

Diagnosticering og behandling af laktoseintolerance

Laktoseintolerance diagnosticeres hos lægen, som kan benytte flere forskellige metoder.

Metoder til at diagnosticere laktoseintolerance

Husmandsmetoden er en ”udelukkelses-test”, hvor man først undgår mejeriprodukter et par dage. Efterfølgende drikker man 2-3 glas mælk for så at observere eventuelle symptomer. Oplever man mavegener, som f.eks. luft i maven, diarre og oppustethed har man muligvis laktoseintolerance.

Laktosebelastning: Forud for denne test skal man have fastet i minimum 8 timer. Efter de 8 timer måler man blodsukkerniveauet (glukose), hvorefter man drikker en bestemt mængde mælkesukker opløst i væske (typisk 50 g hos voksne). Herefter måles blodsukkerniveauet med korte mellemrum i de efterfølgende 2 timer. Hvis enzymet laktase er til stede, vil blodsukkerniveauet stige markant, fordi laktosen bliver spaltet.

Man kan også lave en pustetest. Ved denne test undersøges udåndingsluft efter indtagelse af mælkesukker. I udåndingsluften kan man måle de luftarter, der udvikles i tarmen, når de tilstedeværende bifidobakterier nedbryder laktosen.

En gentest består af en blodprøve, som sendes ind til analyse på et laboratorium. Prøven afdækker udelukkende en arvelig disponering for laktose intolerance, og den kan dermed udelukke eller bekræfte en arveligt betinget laktasemangel hos voksne ¹.

Behandling af laktoseintolerance

Har du fået konstateret laktoseintolerance, er der forskellige former for behandling. I de fleste tilfælde er det ikke nødvendigt helt at undgå mælkebaserede fødevarer. Det er dog nødvendigt at begrænse indtaget, så det passer til den individuelle tolerance. Afhængigt af niveauet og typen af tolerance kan de fleste indtage en vis mængde laktose, typisk en daglig mængde på 10 g.¹

Det anbefales faktisk at indtage lidt laktose for at fremme tolerancen. Lider du derimod af mælkeallergi, er det nødvendigt helt at udelade mælk og mælkeprodukter fra kosten.

Hvilke produkter er der laktose i?

Laktose findes naturligt i alle former for mælk, det vil sige sød-, let, mini-, skummet-, kærne-, og kakaomælk. Laktose findes også i fødevarer, hvor man anvender mælk i forarbejdningen til andre fødevarer for eksempel fløde, friske oste, syrnede mælkeprodukter og is. Mælk og mælkeprodukter er den primære kilde til laktose. Et glas mælk på 200 ml indeholder ca. 9-10 g laktose, mens yoghurt og ost indeholder betydeligt mindre, nemlig 5 g i 200 ml yoghurt naturel og ca. 0,001 g i en skive (25 g) danboost.

Der er dog mange andre fødevarer, der indeholder mælkepulver og dermed laktose fx chokolade samt præfabrikerede fødevarer såsom brød/bagværk, fiskefrikadeller, fiskeboller, pølser, kødpølse, salami eller leverpostej ².

Laktosefri mælk og mejeriprodukter

Der findes forskellige laktosefrie produkter på markedet, som f.eks. laktosefri mælk, skyr, ost, hytteost, creme fraiche og yoghurt.

Det fremgår på produkter, om de er laktosefri. For at et produkt må angives som laktosefri, må der maks. være 0,01 g laktose per 100 g. Mærkningen ’lav laktose’ eller ’laktosefattig’ må bruges ved fødevarer med maks. 1 g laktose per 100 g ².

Udover laktosefrie produkter kan man købe lactase-supplementer på apoteker. Det kan hjælpe til at fordøje laktose, hvis det indtages på det rette tidspunkt ³.

En tommelfingerregel er, at de fleste hårde skæreoste stort set er laktosefrie. Det skyldes, at laktosen bliver nedbrudt af de bakterier, som er med til at modne osten. Se en liste over de oste der har et meget lavt indhold af laktose.

Kilder:

1: Sundhed.dk, Mælkeintolerans

2: Fødevarestyrelsen.dk, Laktosefri produkter 

3: Apoteket.dk, Laktoseintolerans