HVEDEKNOPPER

Store bededag = store hvededag! Med koldt smør på! Men faktisk behøver det heller ikke at være Store bededag før man kan bage og spise hvedeknopper, vel?


Ingredienser (15 stk.)

15 g gær
1 ¾ dl koldt vand
1 ¾ dl kold sødmælk
2 æg
700 g hvedemel
55 g sukker
10 g stødt kardemomme
10 g salt
55 g blødt smør


Fremgangsmåde:

Bland ingredienserne sammen og ælt dejen i ca. 10 minutter. Lad den efterfølgende hæve i ca. 30 minutter.

Form bollerne og læg dem på en bradepande med god afstand til hinanden. Lad bollerne hæve i ca. 2-3 timer.

Bag dem i ca. 15-20 minutter ved 180 grader varmluft.