Jordskokkesuppe

Ingredienser - 2 personer:

500 g jordskokker
1 løg, hakket
2 fed hvidløg hakkede
olivenolie
1 dl hvidvin
8 dl sødmælk
1 lille bundt timian
salt

 

Fremgangsmåde:

Skræl jordskokkerne og skær dem i grove tern. Sautér jordskokker, løg og hvidløg i lidt olivenolie. Hæld vinen på og lad den fordampe næsten væk. Hæld mælk i. Læg timian i gryden (bind det evt. sammen). Lad suppen simre under låg i 30 min - til jordskokkerne er møre. Tag timianen op og kassér den. Blend suppen med en stavblender. Smag til med salt. Bring suppen i kog.