Banana pudding

Banana pudding er en amerikansk klassiker. Denne er inspireret af Magnolia Bakery som ligger i New York, LA og Chicago og er så god, at englene synger.

Banana pudding 

Ingredienser (8 serveringer)
Vaniljecreme (laves efter brugsvisningen)
3 dl flødeskum
Vaniljesmåkager eller kammerjunker
2-3 bananer

Fremgangsmåde:

Lav vaniljecremen efter anvisning på pakken. Pisk fløden til skum. Bland vaniljecreme og flødeskum forsigtigt.

Læg småkager i bunden af glasset, læg bananskiver på og dæk med cremen – gentag 3 gange. Pynt med flødeskum, bananskiver og knuste småkager.