Blinis

Blinis – de små lækre tynde pandekager – er perfekte som en lille snack eller appetitvækker. De er særlig populære når det er sæson for stenbidderrogn. Her kan du servere dem på hjemmelavede blinis med cremefraiche, rødløg og purløg.

Ingredienser (30 stk.)
1,5 dl mælk
2,5 spsk creme fraiche (18 %)
10 g gær
¼ tsk salt
¼ tsk sukker
100 g hvedemel
1 æg
Smør til stegning

Fremgangsmåde:

Lun mælken i en gryde. Bland mælk og creme fraiche i en skål og rør gæren ud heri. Tilsæt salt, sukker, mel og æggeblommen og rør indtil dejen er helt glat. Lad dejen hæve i 45 minutter.

Pisk æggehviden stiv og vend den forsigtigt i dejen.

Placér de små blinis på en opvarmet pande med en spiseske. Steg i 1-2 minutter til de er gyldne.