Tomatsuppe

Er du også vild med suppe? Denne tomatsuppe er let og cremet, og perfekt både til en kold vinterdag og en lun sommeraften.

Ingredienser (4 personer)
1 spsk smør
4 løg i store tern
2 spsk tomatpuré
400 g flåede tomater
3,5 dl grøntsagsbouillon
0,5 dl piskefløde
Salt og peber

Fremgangsmåde:

Smelt smørret i en gryde, uden at det bruner. Svits løgene ca. 1 min. Tilsæt tomatpuré, tomater og bouillon. Kog suppen ved svag varme under låg i ca. 15 min.

Blend suppen til den ønskede konsistens er opnået. Kom suppen tilbage i gryden, tilsæt fløde og varm igennem.

Smag til med salt og peber, og servér fx med creme fraiche.