Om os

Her finder du information og inspiration omkring mælk og mejeriprodukter.

Mælken.dk er et oplysningssite for forbrugere oprettet af Mejeriforeningen og Landbrug & Fødevarer. Vi vil gerne styrke danskernes viden om og kendskab til mælk og mejeriprodukter. Så hvis du har et spørgsmål om mælk, kan du sikkert finde svar her. Hvis ikke, er du mere end velkommen til at kontakte os på info@maelken.dk.

Vores fokusområder

Vil du vide mere om, hvilken effekt calcium i mælken har på dine knogler? Eller hvad mejerisektoren gør for at blive mere klimavenlig? Så finder du svar under vores sektioner for hhv. sundhed og bæredygtighed. Dyrevelfærd er også et emne, som ligger mange på sinde, når det kommer til mælk og mejeriprodukter, så det finder du adskillige artikler om lige her.

Du kan også kaste et blik i vores Mælkeleksikon for lynhurtig information om alt fra A-Z. Eller test dig selv med vores Calciumberegner og se, om du får nok calcium i din daglige kost.

Vores faglige kompetencer

Det kræver nogle faglige kræfter at lave et videnssite som Mælken.dk, og dem har vi heldigvis masser af. De primære faglige kompetencer bag siden er Ernæringschef Merete Myrup, civilingeniør og ph.d. i biokemi og ernæring, og seniorkonsulent Katrine Langvad, BSc Global Nutrition & Health. Viden om dyrevelfærd varetages af dyrlæge Peter Raundal fra SEGES, og derudover har vi en lang række dygtige kollegaer i Landbrug & Fødevarer, Mejeriforeningen og SEGES, som altid byder ind med faglig funderet viden, når vi har brug for det. Så hvis du har spørgsmål, skal du endelig skyde løs på info@maelken.dk