Biodiversitet
Biodiversitet er et fokusområde for både landmændene og mejerisektoren. Omlægning af vådområder, skovrejsning, holistisk afgræsning og vilde naturområder med mos, buske og gamle træer, hvor naturen får lov at passe sig selv, er alle aktiviteter, som vinder indpas på de danske gårde.
Ebbe Hvelplund er en af de mælkeproducenter, der har stor fokus på biodiversiteten på gården. Hør ham fortælle om det arbejde her.
Mejerisektoren har lavet en række tiltag for at omstille produktionen, og der arbejdes løbende på at reducere udledningen af klimagasser. Ebbe Hvelplund er et eksempel på, hvordan mælkeproducenterne arbejder på at omstille til en mere bæredygtig produktion.
Der findes andre mælkeproducenter, der gør brug af andre tiltag. Hør fx Torsten Wetche fortælle om sit arbejde med udnyttelsen af græsmarker. Her har de valgt at dyrke kløvergræs på 40 procent af markerne og omstille til produktionen af en ny type mælk, som Thise nu sælger under navnet "græsmælk" og som stammer fra køer, der udelukkende fodres med græs.
Du kan også høre Holger Hedelund Poulsen fortælle om, hvordan han arbejder med at omlægge sin foderproduktion fra importeret gmo-soja til egenproducerede hestebønner, græs og majs. I dag er Ejer Møllegaard 80 pct. selvforsynende med foder, og gården vil indenfor de næste par år være 90 pct. selvforsynende.