KØER PÅ GRÆS ELLER I EN STALD – HVAD ER BEDST FOR MALKEKOEN?

GÅ TIL FAQ

Hvordan har udviklingen været i forhold til, hvor mange køer der er på græs?
Hvorfor er der færre og færre køer, der kommer på græs?
Hvor mange køer lever i henholdsvis løsdriftsstalde og bindestalde?
Bliver folk snydt til at tro, at alle køer herhjemme er på græs, fordi der ikke oplyses om andet?

Køer på græs

Det mest naturlige for en ko er at være på græs, men det er ikke altid det, der er bedst for koen og dens velfærd. Det afhænger helt af forholdene hos den enkelte landmand. Hvis f.eks. græsmarken ligger langt væk fra stalden, kan det være svært at opfylde koens behov for at blive fodret og malket til tiden. Hertil kommer, at hvis vejen fra mark til malkestald er mudret pga. regnvejr, kan det give skader på koens ben og klove samt beskidte yvere.

Sidstnævnte kan give yverbetændelse, hvilket både går ud over koens velfærd og kvaliteten af den mælk, som koen leverer. En situation som hverken forbrugerne eller landmanden er interesseret i. Derfor holder landmanden godt øje med, om dyrene har det godt. En sund og rask ko, der har det godt, leverer også mere mælk end en ko, der ikke er helt på toppen.

Hvor mange køer kommer på græs? 

Cirka 25% af de danske malkekøer kommer på græs i sommerhalvåret – herunder alle de økologiske malkekøer. Der er nemlig lovkrav om, at de økologiske køer skal på græs i sommerhalvåret, når vejret tillader det. Omkring 10% af de danske malkekøer er økologiske, så der er altså også en vis andel af de konventionelle køer, der kommer på græs. Her vurderer den enkelte landmand, hvad der er bedst for hans køer.

Den økologiske ko

De økologiske køer kommer altid på græs. Lovgivningen siger nemlig klart og tydeligt, at alle økologiske køer skal på græs om sommeren, hvis vejret tillader det. Og disse dage skal køerne være på græs i mindst seks timer.

Men træerne vokser som bekendt ikke ind i himlen. De økologiske køer forurener nemlig lidt mere end konventionelle køer. Baggrunden er bl.a., at de økologiske køer giver lidt mindre mælk end konventionelle køer. Og da en ko udleder ca. den samme C0₂-mængde, uanset hvor meget mælk koen producerer, så vil en økologisk ko bidrage lidt mere til C0₂-forureningen pr. liter mælk.

Hvornår kommer køerne på græs?

For de økologiske malkekøer er der lovkrav om, at de skal på græs i sommerhalvåret, som strækker sig fra 15. april til 1. november, når vejret tillader det. I de dage skal køerne være på græs i minimum seks timer. Derfor vil det oftest være omkring 15. april, at køerne kommer på græs. Hvis vejret er godt, lukker nogle landmænd dem også på græs inden da. For de konventionelle landmænd, som har deres køer på græs, er der ingen regler omkring, hvornår de skal lukkes ud.

Hvor kan man se køerne komme på græs?

Den dag, hvor køerne bliver lukket ud på græs, er efterhånden blevet en folkefest landet over – kendt som Økodag og køernes forårsfest arrangeret af Økologisk Landsforening. Her åbner en lang række økologiske landmænd deres gårde op for besøgende, som kan komme ud at se køerne komme på græs. Økodag er en god mulighed for forbrugere at komme ud at se de faktiske forhold på et landbrug.

Er det ikke synd for de køer, der ikke kommer på græs?

Selvom det er mest naturligt for malkekoen at være på græs, er det ikke nødvendigvis det, der er bedst for den. Det afhænger af forholdene i det enkelte landbrug. Er markerne for eksempel placeret langt væk, kan det være svært at opfylde koens behov for at blive fordret og malket til tiden, eller er vejen til marken mudret, kan det give skader på klovene eller uhygiejniske forhold ved yveret. I de tilfælde vil det gå ud over køernes velfærd, hvis de skal på græs. Heldigvis er niveauet i de danske stalde også rigtig højt, og vi mener derfor heller ikke, det er synd for de køer, der ikke kommer på græs.

Forholdene i en løsdriftstald

Forholdene i en stald er rigtig gode og skræddersyet til at opfylde koens basale behov. En løsdriftstald har et tag, men åbne sider, så køerne får en fornemmelse af at være ude samtidig med, at der er ly for vind og vejr. Forholdene for køerne i de danske stalde er gode - også med hensyn til dyrevelfærd. Der er da heller ingen tegn på, at køerne bliver stressede eller på anden måde lider, når de går inde i en løsdriftstald.

Læs mere om forholdene i løsdriftstalden i denne artikel.

MAN SKAL HUSKE PÅ, AT ALLE KØER, OGSÅ DE ØKOLOGISKE, TILBRINGER MINDST 85 PROCENT AF DERES LEVETID I EN STALD. OG DERFOR ER DET MEGET VIGTIGT, AT STALDFORHOLDENE ER I ORDEN, SÅ DYRENE HAR DET GODT I HELE DERES LIV.
- Peter Raundal, Dyrlæge, SEGES

Peter Raundal er ekspert i dyrevelfærd og arbejder særligt med dyrevelfærd hos kvæg. Han fortsætter:

I LØSDRIFTSTALDENE HAR KØERNE FRI ADGANG TIL FODER, HVILE, VAND OG SOCIAL ADFÆRD. OG I DE STALDE, SOM ER UDSTYRET MED AUTOMATISKE MALKEANLÆG, KAN KOEN SELV GÅ OVER TIL MALKEROBOTTEN OG BLIVE MALKET, NÅR BEHOVET ER DER.
- Peter Raundal, dyrelæge, SEGES

Køer er sociale dyr, som også har behov for at udøve deres sociale adfærd. Den består f.eks. i, at køerne slikker hinanden og etablerer her sociale kontakter og knytter sig til hinanden. Derfor er det vigtigt, at køerne har mulighed for at være i en flok i et socialt fællesskab, og det er der netop mulighed for i en løsdriftsstald. Ligeledes har køerne her fri adgang til hudpleje, der foretages ved, at koen går hen til roterende købørter, hvor køerne kan blive kløet og knubbet på ryggen. Kobøsterne er vigtige for koens velbefindende og hudpleje, forklarer Peter Raundal.

Mælk fra køer på græs og i stald - ens kvalitet og næringsindhold

Generelt er der ikke forskel på mælkens kvalitet og næringsindhold, når mælken kommer fra køer, der har været på græs - contra mælk fra køer, der ikke har været på græs. Undersøgelser har dog vist, at der er en lille positiv forskel i mælks fedtsyresammensætning, når mælken kommer fra køer på græs. Men forskellen er meget lille - og der kan ikke dokumenteres nogen sundhedsmæssig gevinst ved at drikke mælk fra køer på græs frem for køer i stalde.

Gør man noget for at få flere køer på græs?

Forbrugerne har stor indflydelse på, om de danske køer skal på græs eller ej. Det skyldes, at landmændene i høj grad leverer de produkter, der bliver efterspurgt. Men om køerne er på græs eller ej er ikke den eneste faktor, der driver valg af mælk på supermarkedets hylder. Andre faktorer som pris, nationalitet og friskhed er også vigtige. Da det er dyrere for landmændene at producere økologisk mælk, så kræver det også, at man som forbruger er villig til at betale lidt ekstra for mælken. Hvis efterspørgslen på økologisk mælk således stiger, vil der også være flere og flere køer, der kommer på græs om sommeren.

Forbrugere, der lægger vægt på, at deres mælk kommer fra køer, der har været på græs om sommeren, kan vælge den økologiske mælk og de mange økologiske mejeriprodukter, der findes på supermarkedets hylder. Arla har derudover Arla 24, et konventionelt mælkemærke fra køer på græs

FAQ

Hvordan har udviklingen været i forhold til, hvor mange køer der er på græs?

Antallet af malkekøer, der kommer på græs, er faldet betydeligt gennem de seneste år. I år 1975 kom så godt som alle køer på græs, mens det i år 2013 var cirka 25 procent af køerne. I samme tidsrum er der dog også sket en stor udvikling med de danske stalde, og det betyder, at 95 procent af køerne i dag lever i løsdriftsstalde frem for i bindestalde.

Hvorfor er der færre og færre køer, der kommer på græs?

Landbrugets besætninger er i dag større, end de har været førhen, og det giver flere udfordringer i forhold til at sætte køerne på græs. Det kræver for eksempel, at der er store græsningsarealer tæt på gården, og at der er nogle gode drivveje, som køerne kan gå på for at komme til græsset. Har køerne for langt, eller er vejen mudret, kan nemlig det give skader på koens klove og uhygiejniske forhold ved yveret. Det vil her gå ud over køernes velfærd, hvis de skal på græs.

Hvor mange køer lever i henholdsvis løsdriftsstalde og bindestalde?

Der er i dag 95 procent af de danske malkekøer, der lever i løsdriftsstalde, mens kun 5 procent lever i bindestalde. Det er forbudt at bygge nye bindestalde, og de allerede eksisterende skal udfases i 2027.

Bliver folk snydt til at tro, at alle køer herhjemme er på græs, fordi der ikke oplyses om andet?

Det er på ingen måde vores hensigt, at folk skal snydes til at tro, at alle køer er på græs. Vi mener heller ikke, at det er tilfældet, da der omvendt heller ikke bliver givet oplysninger om, at alle køer er på græs. Det er ingen hemmelighed, at mange danske køer i dag lever i løsdriftsstalde, men det er heller ikke et dårligt miljø for dem at leve i.