Kan man undgå at kalve aflives ved fødslen?

I 2018 blev der i mejeribruget aflivet cirka 22.000 tyrekalve umiddelbart efter fødslen. Det er heldigvis et tal, der er faldende – men det ændrer ikke på, at det stadigvæk ikke er godt nok. Der er ingen i mejeribruget, som har lyst til at aflive tyrekalve, og derfor gøres der meget for at undgå aflivningerne. I denne artikel kan du læse, hvorfor aflivningerne finder sted, og hvad landbruget gør for at mindske antallet af aflivninger.

Inden for fem år er antallet af aflivede tyrekalve faldet fra cirka 31.500 i 2013 til 22.000 i 2018 – og fra 1. januar 2019 vedtog de økologiske mælkeproducenter en aftale om at stoppe aflivningerne helt. De aflivede tyrekalve er hovedsageligt jerseykøer, som er en lille og langsomt voksende race.

Hvorfor aflives tyrekalve i mejeribruget?

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at ingen i mejeribruget har lyst til at aflive tyrekalve. Men hvorfor aflives tyrekalvene så, kan man spørge sig selv? Det handler i bund og grund om, at efterspørgslen på kalvekød i Danmark ikke er særligt stor.
En ko skal have en kalv en gang om året for at kunne give mælk. En del af de kalve vil fra naturens hånd være kviekalve, som vokser op til at være malkekøer og indgår i besætningen. Men den anden halvdel vil være tyrekalve. Nogle af tyrekalvene fedes op som slagtekalve, men da efterspørgslen på kalvekød herhjemme ikke er særligt stor, kan det ikke lade sig gøre at fede dem alle op. Dertil kommer, at særligt jerseykøer er små og vokser meget langsomt, så det kan ofte ikke løbe økonomisk rundt at fede dem op.

HVAD ER EN KVIEKALV OG EN TYREKALV? 

En kviekalv er en kalv af hunkøn og en tyrekalv er en kalv af hankøn.

Kalvene lider ikke

Det er vigtigt at pointere, at kalvene ikke lider under aflivningen. Der er klare regler for, hvordan en kalv skal aflives, så dyret ikke lider. Først bedøves kalven, og herefter finder selve aflivningen sted. Aflivningen af tyrekalve er derfor ikke som sådan et dyrevelfærdsproblem, det er snarere en etisk problematik, som mejeribruget arbejder hårdt på at få løst.

Hvad gøres der for at undgå aflivninger af tyrekalve?

Landbruget har iværksat flere succesfulde initiativer for at undgå aflivningen af tyrekalve. Initiativerne er:

  • Kønssorteret sæd
  • Krydsningskalve
  • Slagtepræmier

Disse har bevirket, at antallet af aflivninger er faldet fra 31.500 i 2013 til 22.000 i 2018. Endvidere stoppede aflivningerne helt i det økologiske landbrug fra 1. januar 2019.

Statistik over aflivede Jersey-tyrekalve

Kønssorteret sæd

Kønssorteret sæd sorteres ved hjælp af en særlig teknik, så den kun indeholder sædceller med X-kromosomer. Når koen insemineres, vil hun derved kun få kviekalve. Kønssorteret sæd har en sikkerhed på omkring 90%, så ni ud af ti kalve vil være kviekalve. Dermed fødes der langt færre tyrekalve. 
Sæden er lidt dyrere end almindeligt sæd og giver derfor en øget omkostning for landmanden, men teknikken er blevet både billigere og mere effektiv over de senere år.

Krydsningskalve

En krydsningskalv er en kalv, hvor moderen er en malkeko (f.eks. en jerseyko), og faderen er en kødkvægsrace. Krydsningskalve vokser hurtigere og er derfor bedre egnet til opfodring end de langsomt voksende jerseykalve. På den måde kan det hænge økonomisk sammen for landmanden at fede kalven op til slagtning. 

Slagtepræmie

De landmænd, som opdrætter kalve til slagtning, kan derudover søge om at få en såkaldt slagtepræmie. Det vil sige, at landmanden får et beløb for hver kalv, der sendes til slagtning. Det økonomiske tilskud gør det mere attraktivt at opfodre tyrekalvene til slagtning herhjemme fremfor at eksportere eller aflive dem.

Kort sagt gøres der altså meget i mejeribruget for at undgå aflivningen af jerseytyrekalve. Antallet er nedadgående, men det kræver som nævnt også, at der er efterspørgsel på kalvekødet herhjemme.